Spildevandsforurening uden sanktioner

BL-æresmedlem Knud Jeppesen er stolt af, at dansk landbrug har fået styr på næringsstofferne, og han opfordrer nu Miljøstyrelsen til at få styr på byernes udledning

knud-3

Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Jelling

Hele vores iltsvinds-katastrofe startede i oktober 1986 nord for Gilleleje, hvor nogle ”miljøfolk” fandt nogle døde hummere langt ude i Øresund, og det var så landbrugets “skyld” rundt i hele Danmark. Så nu skulle der ”ryddes op” – og det har man så forsøgt at gøre lige siden.

Første skridt blev, at det øvrige samfund gang på gang stillede nye krav til forbedringer af al landbrugets håndtering af gylle, gødning og kemi – og med tiden også en masse andre krav. Med fortsatte trusler om sanktioner og bøder for at svine, uanset at miljøet fik det markant bedre.

I dag skal der være ”låg” på gylletanke, gyllen fordeles af gyllevognen med små slanger ned i jorden og må kun tilføres, når der er planter på marken, som er klar til at opsuge den for dem livsvigtige næring fra gyllen. Som landmand kan jeg huske, at det var voldsomt dyrt at investere i så meget miljø, og tit argumenterede vi med, at ”det var fuldstændig unødvendigt – det gik jo godt nok”.

Men i dag er jeg stolt af, at vores erhverv har fuldstændig styr på vores næringsstoffer fra hvert et dyr og på hver en mark. Med kvoter på dit og dat. Og da særligt at vi i de seneste 30-40 år ikke har udledt organiske affaldsstoffer (lort), møddingvand og ensilagesaft direkte ud i vores vandmiljø, hvilket var normalt i mine unge dage. Ja, der udvaskes fortsat kvælstof fra al jord, om det er en græsplæne, golfbane, skov, park eller en mark, og da 60 procent af Danmarks areal er tilegnet landbrug, kommer der selvfølgelig mest derfra. Men med alle de tiltag vi har lavet, er landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet faldet med 50 procent, siden landbruget fik ryddet op, og det skete specielt efter implementeringen af Vandplan 1 i slut-firserne og i løbet af 1990’erne.

Men imens landbruget tog fat og fik nedbragt belastningen til natur og miljø, så står det anderledes skidt til med forvaltningen af de næringsstoffer, der tilbage i 1986 og helt frem til 2021 uhindret og uden straf og sanktioner får lov til at passere fra de danske byer igennem et utidssvarende og underdimensioneret spildevandssystem og direkte ud i vandmiljøet.

Grotesk ligegyldighed

Miljøstyrelsen og miljøminister Lea Wermelin (S) samt hendes forgængere på posten de seneste 30 år har ikke for alvor taget favntag med spildevandsproblematikken.

Det har været for dyrt, både fordi nye spildevandsanlæg koster mange milliarder at opføre, men også fordi der næppe er mange stemmer i at fortælle by-befolkningen, at de trods brug af offentlig transport, bæredygtige indkøbsvaner og en masse grønne tanker faktisk er årsag til store miljøproblemer, og at vandmiljøet har mere end svært ved at komme i god økologisk tilstand, hvilket det ifølge EU-reglerne skal være inden 2027.

Hverken tilsyn, kontrol eller sanktioner fungerer – og ministeren gør ikke noget effektivt for, at disse ulovligheder, forureninger, sundhedsfarligt badevand og tab af biodiversitet kan blive standset.

Efter at landbruget i 1990’erne fik styr på sine næringsstoffer, var næste skridt mod et rent miljø, at det øvrige samfund også skulle bidrage. Så i slut-80’erne begyndte man at lave ”bedre” renseanlæg, og i 1987 opstillede man så krav til, hvor godt de skulle rense – altså hvilke mængder næringsstoffer og organisk materiale (lort), de måtte udlede. Og selv om al teknik og viden er forbedret, og selvom der opsættes nye miljøkrav til alle andre virksomheder, ja, så er de 35 år gamle krav stadig gældende for renseanlæggene.

Og vi oplever en grotesk ligegyldighed fra alle de ”miljøfanatiske” foreninger og politikere, vi i Danmark er beriget med. Og modsat landbrugerne, så kan kommunerne ikke være stolte af det, de har forbedret igennem de seneste 30-40 år. For de er langt fra færdige.

Kommunerne har været så ”smarte”, at de har oprettet forsyningsselskaber, der skal sørge for at ”ordne” kommunernes spildevand fra borgerne. De drives med selvstændige bestyrelser (dog en del fra byrådet) og med en selvstændig pengekasse, så al drift og alle investeringer skal finansieres af brugerne selv. Så er man sikker på, at spildevandet ikke tømmer kommunekassen. For det er dyrt at forbedre spildevandshåndteringen. Her lige en kort indføring i to af de problematikker, der arbejdes med i kommunerne.

Fælleskloakering og separatkloakering

Fællessystemet er det ældste kloaksystem i Danmark. Her løber regnvandet fra veje, pladser og tage ned i samme rør som spildevandet og ender på renseanlægget. Det er en klar ulempe, at regnvand fra tage og veje blandes med spildevand og forurenes. For når det regner, overbelastes kloakker og renseanlæg, så derfor er der lavet overløbsbygværker, der fungerer som en nødventil.

Overløbsbygværkerne lukker det overskydende spildevand direkte ud i den nærmeste å, sø, fjord eller direkte i havet. Der er dog indbygget en rist i anlæggene, der holder papir og andre ”faste ting” delvist tilbage. Dem er der ca. 4.500 af rundt i hele landet. Og Miljøstyrelsen kræver, at forsyningsselskaberne har en tilladelse til samtlige overløbssteder med krav til mængde, indhold og antal overløb. Tilladelser, som kommunen selv udsteder til egne forsyningsselskaber – og kommunen kontrollerer minsandten også selv, om deres egne renseanlæg overholder reglerne.

At der er separatkloakeret, betyder at regnvand og spildevand på grunden adskilles, hvorefter kloakvandet føres til renseanlægget, og regnvandet føres til et regnvandsudløb i nærmeste å, sø, fjord eller havet. Nogle steder gennem et bassin for at bremse mængden og måske bundfælde lidt af det ”skidt”, der smutter med. For ”politisk” lyder det altid så flot, at ”det er bare regnvand”, selvom det altså også er spildevand med miljøfremmede stoffer. Der findes cirka 15.000 af disse udløbssteder med ”regnvand”, og da der altså er tale om spildevand, kræves der tilladelse til alle disse udløb. (se kort på www.spildevandsdata.dk).

Miljøminister Lea Wermelin udsendte i februar 2021 et hyrdebrev til kommunerne, hvori hun fastslog følgende:

”Jeg vil med dette brev derfor gerne slå fast, at der til enhver tid skal være en eksisterende udledningstilladelse til alle udledninger af spildevand”.

Havde Lea Wermelin (S) ment det alvorligt, havde hun selvfølgelig bedt kommunerne sende alle deres tilladelser ind i PULS-databasen, så Miljøstyrelsen kunne kontrollere, at kommunerne har de tilladelser, de ifølge loven skal have. Men nej. Danmarks 98 kommuner skal kun indsende dem, der er nyere end november 2019. Velsagtens fordi man godt ved, at de ikke har dem, til trods for, at der står i brevet til kommunerne, at ”i medfør af spildevandsbekendtgørelsens § 65, stk. 1 skal tilladelsesmyndigheden føre register over de i medfør af spildevandsbekendtgørelsen givne tilladelser”. Så egentlig kunne Lea Wermelin jo bare bede de 98 kommuner indsende det register, de i forvejen har pligt til at føre!

I 2020 har Miljøstyrelsen endda foretaget en stikprøvescreening blandt spildevandsforsyningsselskaber for at se omfanget af manglende eller ufuldstændige udledningstilladelser til overløb. Ud af 33 adspurgte selskaber har kun 10 selskaber oplyst, at de har tilladelserne i orden. Så miljøministeren var allerede inden udsendelse af brevet vidende om, at 2/3 af kommunerne udleder spildevand ulovligt, med stor forurening af vandmiljøet til følge. Men selv dette faktum medfører ingen sanktioner eller indførelse af ekstra kontrol.

Tænk lige, hvor mange gange samme miljøminister har udskammet landbruget i medierne for ulovlige dunke i kemirummet – uden at disse har medført skader på miljøet. Men at 2/3 af kommunerne udleder spildevand ulovligt, er tys-tys.

Jeg har selv søgt aktindsigt i foreløbig 1/3 af kommunernes tilladelser til overløb, for derigennem ved selvsyn at kunne konstatere, at de slet ikke har styr på deres tilladelser. Stort set alle kommuner mangler en del tilladelser, og mindst én kommune har slet ingen tilladelser. Og ingen har det lovpligtige register med deres tilladelser, som de ifølge § 65 har pligt til at have, men Miljøstyrelsen er åbenbart også ligeglad med denne ulovlighed.

Ulovlig praksis

Miljøstyrelsen har snorksovet i timen de seneste mange år, og har set igennem fingre med alle disse ulovligheder. Jeg har set mange eksempler på ulovligheder og fejl i rigtig mange kommuner, og det er ikke småting, det drejer sig om.

Over seks uger tømte Skanderborg Forsyning i sommeren 2020 et slambassin med op til 1000 m3 koncentreret slam direkte ud i Gl. Rye Bæk, der løber ud i Gudenåen. Forsyningen fik ikke slået alarm, der var ingen beredskabsplan, manglende driftskontrol og analyse – alt sammen ulovligt. Miljøstyrelsen indskærpede overfor kommunen, at forholdet var strafbart ifølge § 71 i miljøbeskyttelsesloven – men mere skete der ikke. Derfor har jeg meldt Skanderborg Kommune til både politiet, Miljøstyrelsen og Ankestyrelsen – for ulovlig forurening.

I Bornholms Regionskommune mangler man tilladelser til 189 over- og udløbssteder, hvilket vil sige, at alle øens overløb med spildevand er ulovlige. Ved et kontrolbesøg i 2020 blev det konstateret, at syv af solskinsøens renseanlæg mangler tilladelse til overløb. Altså ved Miljøstyrelsen godt, at der forekommer ulovlig udledning, men Miljøstyrelsen foretager sig intet! Derfor har jeg også meldt Bornholms Regionskommune til både politiet, Miljøstyrelsen og Ankestyrelsen for ulovlig forurening.

Én politianmeldelse

Miljøstyrelsen har udstedt én politianmeldelse til forsyningsselskaberne inden for de seneste fem år, der har medført en bøde. Én! Og ingen administrative bøder. Til sammenligning har Landbrugsstyrelsen udstedt 225 administrative bøder på over tre mio. kr. grundet udledning af for mange næringsstoffer til naturen. Kæmpe forskelsbehandling under samme ministerium!

Når det nu er så nemt af finde alle disse fejl, hvorfor gør miljøministeren så ikke noget for at stoppe alle disse ulovlige og voldsomt forurenende spildevandsbelastninger af vores fælles vandmiljø, som der er gjort meget opmærksom på i mange år?

Og ja, det er dyrt, men det var ikke et argument, der var gældende, da landbruget skulle stoppe sine udledninger. Vi har heldigvis gennemført alle disse miljøtiltag for mange år siden, og når de, som driver renseanlæggene selv, siger, at det er dårligt og kræver handling for at få et bedre miljø, er det grotesk, at miljøministeren stadig kun nedsætter udvalg, undersøger og snakker.

Få nu sat målere op, stil nye krav, stop ulovlige udledninger, og gennemfør nu sanktioner for alle de kommuner, der ikke har styr på det. Det var den måde, landbruget blev ”tvunget” til at lave rent miljø på.

Kom nu i gang!

(Indlægget har også været bragt som læserbrev på Maskinbladets hjemmeside, dén version kan du læse via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.