Så er der åbnet op for billet-registrering til NutriFair

Bæredygtigt Landbrug deltager naturligvis traditionen tro med både stand og infomøde på den store landbrugsmesse i Fredericia

messe-11

”Vi har netop åbnet op for billet-registrering til messen i januar”.

Sådan lyder det fra Ida Brøgger Hahn, projektleder for den store landbrugsmesse NutriFair i Messe C Fredericia.

Tilmeldingen og registreringen til messen kan ske via hjemmesiden www.nutrifair.dk.

Den store landbrugsmesse meddelte i efteråret, at man endnu engang har udvidet arrangementet – både for at gøre plads til flere deltagere, men også fordi flere virksomheder har ønsket et større standareal.

NutriFair fejrer 10 års fødselsdag med 2022-udgaven af messen, der finder sted i dagene onsdag den 19. og torsdag den 20. januar. 2021-udgaven af messen blev aldrig til noget på grund af en vis pandemi…

Bæredygtigt Landbrug er naturligvis traditionen tro til stede med en stand (nummer A-1262) i messehallerne. BL arbejder ligesom ved de foregående udgaver af messen også denne gang på at arrangere et infomøde målrettet både medlemmer og andre interesserede, og dette møde afvikles efter planen lidt over middag om torsdagen.

Du kan læse mere nyt om NutriFair i Effektivt Landbrugs nylige foromtale HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top