Opposition vil presse på for risikovurdering af minkproduktion

Regeringen nøler i sagen, mener både Venstre og Dansk Folkeparti – der vil have Dansk Veterinær Konsortium på banen

christiansborg-i-fuld-figur1000

Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) har fået kritik for at aflyse en undersøgelse om risikoen ved hold af mink samt forskellige løsningsmodeller. Nu presser oppositionen på Christiansborg på for at få en sådan undersøgelse tilbage på banen, så minkavl eventuelt kan genoptages i Danmark.

Thomas Danielsen, minkordfører for Venstre, og René Christensen, Dansk Folkeparti, som er formand for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, ønsker ifølge Maskinbladet, at Dansk Veterinær Konsortium snarest igangsætter en undersøgelse af, hvordan man kan reducere risikoen ved minkproduktion i Danmark, efter at dvaleperioden ophører.

Du kan læse mere i Maskinbladets omtale HER.

Nye sms-beskeder sår i øvrigt tvivl om tidligere fødevareminister Mogens Jensens forklaringer i minksagen – læs Effektivt Landbrugs artikel HER.

Og endelig filosoferer flere kommentatorer over de tråde, som mandagens rigsretsdom over Inger Støjberg i balladen om barnebrudene trækker til en eventuel rigsretssag mod selveste statsminister Mette Frederiksen i “minkgate”. Hvis du abonnerer på medierne, kan du læse Bent Winthers analyse hos Berlingske i linket HER samt Effektivt Landbrugs chefredaktør Jacob Lund-Larsens kommentar HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top