Naturbeskyttelsesloven § 3: Landmandsguide med gode råd

Hvad gør jeg, hvis jeg har modtaget et påbud efter naturbeskyttelseslovens § 3? Det - og andre - spørgsmål besvarer Bæredygtigt Landbrugs jurister i denne artikel

naturbeskyttelsesloven

Af Nikolaj Schulz, chefjurist, og Oskar Verdoner Møller, stud.jur., Bæredygtigt Landbrug 

Denne juridiske artikel er en guide og må aldrig træde i stedet for konkret juridisk rådgivning, ligesom indholdet er vores juridiske fortolkning af gældende regler og vilkår. Husk, at du som medlem af Bæredygtigt Landbrug altid kan rette henvendelse til os, for konkret juridisk rådgivning vedrørende naturbeskyttelsesloven § 3. 

Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 1986 af 27/10/2021

§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 

1) heder, 

2) moser og lignende, 

3) strandenge og strandsumpe samt 

4) ferske enge og biologiske overdrev, 

når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal. 

Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1. 

Formålet med naturbeskyttelsesloven (NBL) § 3 

Det er relevant indledningsvist at understrege, at naturbeskyttelse efter § 3 ikke er identisk med en fredning. En fredning giver bl.a. erstatning, mens § 3 ikke udløser erstatning (også selv om det burde være tilfældet) . Ofte omtales § 3 som en ”erstatningsfri regulering”, idet retsvirkningen for den enkelte lodsejer (jordejer) ikke er erstatning eller anden form for kompensation/godtgørelse. Ejer man et stykke jord, og bliver denne jord omfattet af § 3, er udgangspunktet altså, at man må tåle ikke længere at kunne benytte denne del af eksempelvis en mark i sin drift. 

Det er formålsbestemmelsen i naturbeskyttelsesloven § 1, der fortæller den miljøpolitiske baggrund for blandt andet naturbeskyttelsesloven § 3. Her står f.eks. at ”Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. 

Her har lovgiver så valgt at søge dette formål opfyldt, ved at beskytte vise naturtyper, som i § 3 udgør søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. 

7 årsreglen er vigtig for dig som landmand 

I praksis anbefaler vi, at din jord ikke ligger urørt i mere end 5-7 år, idet der er en gængs formodningsregel for, at en bestemt naturtype så har indfundet sig på arealet, der før var opdyrket. Dette er en formodningsregel, som man med overvejende sandsynlighed kan forvente, at offentlige myndigheder ligger til grund i forbindelse med registrering af beskyttede naturtyper. Andre faktorer spiller selvfølgelig ligeledes ind, men det er en god tommelfingerregel at inddrage sin jord i omdriften minimum hvert 5. år. 

Man skal altså (desværre) huske med års mellemrum at pløje eller harve sin jord. 

Hvor kan man se, hvilke naturområder der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3? 

På www.arealinfo.dk kan du gøre dig bekendt med, om der er registreret § 3-natur på et givent areal, uanset om det er din ejendom, eller du blot har en almen interesse i dette – dataene er nemlig offentligt tilgængelige. Der er tale om vejledende registreringer.   

En vigtig pointe i forhold til § 3 og naturbeskyttelse er, at reglen er sådan formuleret, at selvom et naturområde (endnu) ikke er registreret som beskyttet af forvaltningsmyndigheden (kommunen), kan et område godt nyde beskyttelse efter NBL § 3 alligevel. Registrering er således alene vejledende, men det er selvfølgelig op til en konkret vurdering ud fra tilgængelige data og driftshistorikken, hvorvidt der er tale om en § 3-beskyttelse og betydningen af dette.  

Man kan derimod ikke se via Miljøportalen, hvornår en registrering har fundet sted. Der må man i stedet henvende sig direkte til den ansvarlige kommune.  

Hvem registrerer et område som beskyttet? 

Det er kommunerne, der agerer forvaltningsmyndighed, og varetager blandt andet opgaven med at behandle ansøgninger efter § 3. Det er samtidig også den enkelte kommune, der er tilsynsmyndighed, og som påser, at § 3 bliver overholdt og håndhæver disse, eksempelvis ved at påtvinge lovliggørelse af en ulovlig overtrædelse.  

Hvad gør jeg, hvis jeg har modtaget et påbud efter naturbeskyttelsesloven § 3? 

Vi anbefaler først og fremmest, at du starter med at søge juridisk bistand. Som medlem af Bæredygtigt Landbrug er du derfor meget velkommen til at kontakte os, og få vores umiddelbare vurdering af din sag.  

Det er kommunen, der udsender et påbud til den enkelte lodsejer. Vores erfaring er, at et påbud for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven § 3 typisk vil indeholde følgende påbud om at reetablere mose, eng, søer osv. ved at: 

  • Ophøre dyrkning af det beskyttede areal. 
  • Afbryde evt. nyetablerede dræn, der dræner arealet. 
  • Ophøre med gødskning og sprøjtning af arealet. 

Vi har også set eksempler på, at påbuddet indeholdt et påbud om at ”… skal arealet ligge urørt hen, så der med tiden kan etablere sig en naturlig vegetation for naturtypen…”. 

Der gives typisk en dato for at imødegå påbuddet – dvs. en deadline til overholdelse. Samtidig bør der medsendes en vejledning til ansøgning om dispensation efter NBL § 65, stk. 3.  

Et påbud kan også indeholde en advarsel om, ”at hvis påbuddet ikke efterleves, overdrages sagen til politiet for videre strafferetlig behandling”. Det er dog ikke et krav for, at politiet kan behandle sagen, at kommunen indgiver en politianmeldelse, men det formodes at ligge i naturlig forlængelse af kommunens opgave som tilsynsmyndighed.  

Da der således kan blive tale om strafferetlige sanktioner, anbefaler vi vores medlemmer at tage ethvert påbud alvorligt, og kontakte Bæredygtigt Landbrug for vejledning.  

Forinden et egentligt påbud må man dog forvente, at kommunen udsender et varsel om påbud, for derigennem at opfylde krav til partshøring jævnfør, i det hele, forvaltningsloven Kapitel 5. 

Hvornår blev et naturområde registreret som beskyttet efter NBL § 3? 

Som tidligere sagt, så angiver kommunerne ikke online på Miljøportalen, hvornår de har registreret et naturområde som beskyttet. Derfor må man spørge den ansvarlige kommune, det vil sige den kommune indenfor hvilken området befinder sig. Det fremgår dog af Miljøportalen, hvilken kommune der har registreret et område som beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3.  

Hvis kommunen ikke har interesse i at oplyse dette, kan man eventuelt anmode kommunen om aktindsigt jf. offentlighedsloven § 7, stk. 1. Du er som medlem af Bæredygtigt Landbrug også velkommen til at bede os om hjælp til dette.  

Hvad må jeg, hvis et areal er beskyttet § 3-jord? 

Beskyttelsen efter NBL § 3, trådte i kraft den 1. juli 1992 jf. naturbeskyttelseslovens § 93, stk. 1. Netop denne dato er relevant, da det er forskelligt, hvorledes man fortsat må benytte eksempelvis landbrugsjord, uanset § 3-beskyttelse, hvis jorden var i omdrift før 1. juli 1992. 

  • Selvom et areal i princippet er beskyttet efter § 3, kan lodsejeren fortsat benytte jorden, som i årene op til beskyttelsen trådte i kraft. 
  • Er samme areal ikke benyttet før efter 1. juli 1992, risikerer man som lodsejer, at § 3-beskyttelsen betyder, at man ikke må benytte jorden til landbrugsdrift. Vær her opmærksom på 7-årsreglen, som refereret i denne artikel.  

Vær særligt opmærksom på, at der gælder ændrede regler fra 1. juli 2022*: 

»§ 4. På arealer, der er omfattet af § 3, stk. 2 eller 3, må der ikke foretages 

1) sprøjtning eller i øvrigt anvendes sprøjtemidler, 

2) gødskning eller 

3) omlægning eller særskilt jordbehandling, jordforbedring, såning eller plantning. 

Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for de tiltag, der er nævnt i bestemmelsen, når disse foretages af hensyn til Forsvarets trænings-, uddannelses-, øvelses- eller missionsaktiviteter. 

Stk. 3. Miljøministeren kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra forbuddet i stk. 1.« 

Fra beskyttet område til ikke-beskyttet område 

I det daglige taler man om, at et område kan vokse sig ind i en § 3-beskyttelse, men faktisk er det også muligt for et område at ”vokse” sig ud af en § 3-beskyttelse. At et område er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven § 3, er således ikke et absolut for tid og evighed. Det må dog høre til et fåtal af tilfælde, vi har kendskab til, hvor et område er gået fra beskyttet til ikke-beskyttet. 

At arealer vokser sig ind eller ud af beskyttelsen, er en proces, hvor naturtilstanden ændrer sig over tid. En ændring fra beskyttet til ikke beskyttet, og vice versa, er principielt således ikke kortsigtet.    

Straffen for at bryde en beskyttelse efter NBL § 3 

Straffen er som udgangspunkt bøde jf. NBL § 89, stk. 1, nr. 1, men kan stige til fængsel i indtil 1 år, i nærmere bestemte og grovere tilfælde jf. § 89, stk. 2.  

Det er politiet (anklagemyndigheden), der varetager forløbet vedrørende straf, formentlig typisk efter anmeldelse fra tilsynsmyndigheden, dvs. kommunen.   

Udenfor det egentlige strafferetlige, men nok så væsentligt, er spørgsmålet, om kommunen som tilsynsmyndighed kan kræve fysisk lovliggørelse, hvilket de formodentligt kan jf. NBL § 73, stk. 4 og 5. 

Det betyder, at hvis man ikke fysisk lovliggør et brud på NBL § 3, vil man som lodsejer ved dom kunne dømmes til at betale for en såkaldt ”selvhjælpshandling”. Altså, betaler regningen for det lovliggørende arbejde der udføres.  

Dispensation i forbindelse med opdyrkning og lignende af § 3-beskyttet område 

Der kan gives dispensation til § 3-beskyttelsen, men dette kun i helt særlige tilfælde jf. NBL § 65, stk. 2. Med det historiske udgangspunkt for beskyttelse efter § 3, må det forventes, at en dispensation, hvad enten den er givet på forhånd eller for at lovliggøre en allerede udført handling, anses for overordentligt svær at opnå, hvis formålet er landbrugsmæssigt. Det er dog ikke givet på forhånd, ligesom at der ikke er nævnt specifikke tilfælde i loven, men alene ”særlige tilfælde”. Det vil altså bero på en konkret vurdering, som kommunen er forpligtet til at foretage. En kommune kan altså ikke afvise en ansøgning om dispensation på et generelt grundlag, men må foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der kan også blive tale om myndighedspassivitet som begrundelse for lovliggørende dispensation.  

Afslag på dispensation kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet jf. naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, og kan selvfølgelig altid tages for en domstol. 

Yderligere regulering og øvrige 

En tilsyneladende enkel lovregel, der i praksis indebærer mange undtagelser, hvorfor den udsendte vejledning fra Miljøstyrelsen da også tæller mere end 125 sider. Der gælder f.eks. særlige regler for § 3-arealer i byzone, sommerhusområder, skove og arealer med tilskudsordninger.  

Onlineværktøjer du som lodsejer kan benytte til indhentning af kort- og billeddokumentation i forbindelse med en § 3-sag 

Er du i tvivl, eller har brug for hjælp til en konkret sag vedrørende naturbeskyttelsesloven § 3, er du som medlem meget velkommen til at kontakte Bæredygtigt Landbrug. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor du har modtaget et § 3-påbud af din lokale kommune.  

*Kilder 

Miljøstyrelsen: https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/3-beskyttede-naturtyper/ 

Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2019/dec/ny-vejledning-om-naturbeskyttelseslovens-3-beskyttede-naturtyper/ 

Registreringsvejledning: https://support.miljoeportal.dk/hc/da/articles/360000590978-Registreringsvejledning-Beskyttede-naturtyper-NBL-3-. 

Bekendtgørelse af lov om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/145 

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1986 

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1057 

(Artiklen er senest opdateret den 2. december 2021. Vi tager forbehold for fejl. Alle rettigheder forbeholdes Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug).

LÆS OGSÅ: Nu truer kontrollen af KO på § 3

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.