Landbrugsvenlig avistegner får sit eget galleri

Jens Julius Hansen har ofte beriget både aviser samt Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside med sine tegninger, der snart skal udstilles ved Skanderborg

møllehus

Satiretegnere med bopæl i hovedstaden benytter jævnligt deres pressefrihed til at gøre grin med landmænd.

Men der findes mindst én avistegner, der som oftest tager landmandens parti og langt hellere vil udstille det forrykte i den lovregulering, erhvervet udsættes for. På satirisk og humørfyldt men vel at mærke aldrig på ondskabsfuld vis udstiller tegneren bosat i Bryrup det tyranni, som den danske landmand er underlagt.

Navnet er Jens Julius Hansen, populært bare kaldet Julius. Han bidrager med avistegninger i et utal af lokale dagblade spredt ud over hele landet. Nu har Vestermølle Møllelaug ved Skanderborg indgået en aftale om at etablere et ”Galleri Julius” i Vestermølles hovedbygning.

Møllen bidrager i forvejen til historien om bl.a. landbrugets udvikling. Møllelaugets formand Jørgen Lund Christiansen fortæller til Effektivt Landbrug, at ikke blot Vestermølle – men alle, som har hørt om det forestående samarbejde – finder, at etableringen af Galleri Julius på god dansk facon kompletterer museumsopbygningen.

Du kan læse mere i Effektivt Landbrugs omtale HER.

Derudover kan du i artiklerne HER, HER, HER, HER, HER og HER se nogle eksempler på de gange, hvor Bæredygtigt Landbrug har fået tilladelse til på foreningens hjemmeside at bringe en af Jens Julius Hansens satiretegninger om dansk landbrugspolitik.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top