En strategi uden viden

Det er positivt at ville være klogere på miljøfarlige stoffer, men hvordan kan modeller påvise, hvor forureningen er - spørger et af Bæredygtigt Landbrugs bestyrelsesmedlemmer

Peter Rosendal hos BL

Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, Jordrup ved Kolding

Bæredygtigt Landbrug hilser med glæde, at Miljøministeriet nu vil tage kampen op mod miljøfarlige stoffer i vores vandmiljø – og at Miljøstyrelsen vil arbejde på at få mere og bedre viden om, hvordan de miljøfarlige stoffer påvirker vandmiljøet, og hvor stofferne stammer fra.

Godt, tænker man så. Når nu det har været krævet af EU i mindst 25 år, at medlemslandene skal måle på vandmiljøet – så må det være det, Danmark endelig skal til.

Hov – modeller, ikke målinger…

Men nej, man vil i stedet udvikle modeller, der kan supplere overvågningen af miljøfarlige stoffer og dermed understøtte klassificering af vandområdernes tilstand og muliggøre en bedre opsporing af kilder til forurening.

Det lyder ikke rigtig til, at man vil bevæge sig ud i virkelighedens vandmiljø.

Hvordan kan man sætte ind med målrettede initiativer uden at måle?

Hvordan kan man udvikle virkelighedsnære modeller uden at måle?

Hvordan kan modeller påvise, hvor forureningen er? Det gik vel ikke så godt med PFAS-stofferne… Man fandt dem ikke, før man begyndte at måle – i dyr og mennesker – og inden man begyndte at måle på vandmiljøet. Det er nok ikke en idé til efterfølgelse.

Partnere er tydeligvis nøje udvalgt

I det partnerskab, som Miljøministeriet har indgået, er der en overvægt af partnere, som ikke tidligere har været tilhængere af målinger – og nok heller ikke er det fremadrettet. Hvorfor mon?

Bæredygtigt Landbrug er ikke indbudt til partnerskab. Godt for det – vi er en organisation, der kæmper for reel faglig viden – ikke for teoretiske modeller, der kun kan påvise det, man kan blive enige om i et lukket rum.

Hvornår sættes der effektivt ind?

Hvornår mon så der sker noget effektivt for at få klarhed over miljøfremmede stoffer fra generationsforureningerne, spildevand, lægemidler, tungmetaller m.m.? Der er tale om kemiske stoffer, hvis vej og farlighed i miljøet slet ikke er undersøgt – i modsætning til landbrugets pesticider, der hver gang – og heldigvis for det – skal igennem verdens skrappeste godkendelsessystem.

Den strategi og det partnerskab, Miljøministeriet nu har introduceret, er en ommer.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse dagblade samt i landbrugspressen).

Scroll to Top