Af Flemming Fuglede Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Trudslevvej 58, Løkken
Der er bestemt ikke noget at prale af, når Danmark nu igen har indtaget førstepladsen på ranglisten over verdens højeste skatte- og afgiftstryk.
Med en alt andet end elegant timing skulle der minsandten være endnu en massiv afgift på vej. Det betyder yderligere en stopklods for privat initiativ i dronningeriget: En afgift på CO2-udledning, der ifølge de miljøøkonomiske vismænd vil koste ikke færre end 19.000 arbejdspladser i dansk landbrug!
Vi danske landmænd døjer i forvejen med utallige gebyrer, skatter og afgifter for snart alt, der intet har med vores (ikke prangende) indtjening at gøre. Eksempelvis jordskatter og pesticidafgifter – der personligt koster mig adskillige hundrede tusind kroner hvert år – betaler vi endda forlods. Altså inden vi har tjent en krone, og uanset om vi i sidste ende får overskud eller underskud. Gad vide, hvor mange erhverv der bliver afkrævet penge af skattefar trods manglende indtægt.
CO2-skatten er helt grotesk, fordi man end ikke har undersøgt landbrugets samlede optag og udledning af drivhusgasser. Det er således ingen hemmelighed, at afgrøderne på marken optager store mængder CO2 og altså giver plusser i klimaregnskabet – uden at vi dog af den grund bliver godskrevet for dette.
Nu må den helt urimelige bruttobeskatning, vi har været pålagt i adskillige år, ophøre. Disse konkurrenceforvridende reguleringer kvæler et landbrug. Vores fødevarer er efterspurgt både herhjemme og ude i den store verden. Vi vil gerne fortsat kunne være garanter for en både effektiv, sund og sikker fødevareproduktion i Danmark, og vi vil gerne betale skat, men først når pengene er tjent.
Vi danske landmænd kan med rette bryste os af at være de mest miljø- og klimarigtige landmænd på kloden. Se, dén førsteplads er værd at være stolt af! Den skulle vi roses for i stedet for at blive pålagt flere skatter og afgifter.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse dagblade samt i landbrugspressen, du kan eksempelvis se Effektivt Landbrugs onlineudgave via linket HER).
