Slettede sms-beskeder har skadet statsministerens troværdighed

Meningsmåling fortæller sit eget tydelige sprog om folkets mening vedrørende skandalen, der udvikler sig dag for dag

apple-gbd59b7bbc_1920

Det vil være synd at sige, at onsdag aftens pressemøde var med til at lægge låg på sagen om de slettede sms-beskeder relateret til den i forvejen alvorlige minkskandale.

En ny meningsmåling fortæller, at næsten tre ud af fire danskere mener, at statsminister Mette Frederiksens troværdighed er blevet forværret som følge af sms-balladen. Dét kan du læse mere om på TV2’s hjemmeside HER.

Samme tv-station beretter, at socialdemokratiske kandidater over det ganske land afviser, at skandalen kan påvirke deres valgresultat ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg. De tager fejl, lyder det fra ekspertisen – læs mere HER.

Om de nyeste afhøringer i den såkaldte granskningskommission – der undersøger den ulovlige slagtning af hele minkerhvervet – kan du blive klogere af Landbrugsavisens og Effektivt Landbrugs artikler HER og HER.

Maskinbladets chefredaktør Rasmus Dalsgaard har endnu et statsminister-kritisk indlæg HER, mens B.T.’s chefredaktør Michael Dyrby langer ud efter Statsministeriet HER.

Derudover har Danmarks Radio HER et portræt af to nu tidligere minkavlere, der forsøger sig som kandidater ved det førnævnte kommunalvalg. Den ene, Lasse F. Jensen, er medlem af Bæredygtigt Landbrug, han er også nævnt på listen HER.

Endelig kan det anbefales at se DR’s ugentlige tv-program ”Debatten” fra torsdag aften – hvor der er gode pointer fra bl.a. partilederne Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti) og Pernille Vermund (Nye Borgerlige) samt Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard plus minkavler Knud Vest. Der er link til programmet HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top