Af Knud Jeppesen, landmand
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) udtaler, at kvælstofudledningen er mindre efter vårsæd med efterafgrøder end efter vinterafgrøder.
Ja, når man laver forsøgene, så de giver det svar, man ønsker, udtænkt bag skriveborde uden indsigt i, hvordan vi driver vore marker, så kan landbruget sagtens få tåbelige krav uden virkning.
For alle forsøg er vårbyg med efterafgrøder holdt op mod vinterafgrøder og krav om vårsæd i næste afgrøde. Det gør jo, at man kun kan avle vårsæd efter vårsæd. Altså ingen forsøg efter vintersæden, som tidligere var på over halvdelen af vores marker. Kun efter vårbyg, der har lille rodnet og gror i maksimalt fem måneder. Vinterafgrøder har et stort rodnet, der starter allerede i efteråret.
Dumt at nævne realiteterne…
Af 112 forsøgspar er kun otte forsøg, hvor efterafgrøden er sået efter høst. Kun syv procent, hvor man skal bøvle med at få sået i høst, og håbe, det vågner op til dåd. De 86 forsøg er med græsudlæg isået om foråret. Jamen, det er så langt fra virkeligheden, at det er værdiløst. Vi kan ikke så græsudlæg i vintersæden – vi forsøger netop at holde græs væk, fordi vi ved, det stjæler næring og dermed udbytte. Det gør det selvfølgelig også i vårsæden, og måske det er derfor, at der samles N op. Det stjæler det fra kornet.
Det omtalte forsøg i Foulum viser, at tidlig sået vinterrug opsamler nøjagtig samme mængde N som efterafgrøder, men det vil jo være dumt at nævne det, når dagsordenen nu er, at Rasmus Prehn har ret. Altså bør tidlig sået rug gælde 1:1 med efterafgrøder!
Politisk reklame
Og som konklusion omkring tidligt sået vintersæd står der i samme rapport:
”Udvaskningen i tidligt sået vintersæd var i de fleste år på samme niveau som udvaskningen fra vårbyg med efterafgrøder. Sæsonen 2018-19 ved Flakkebjerg har dog været en undtagelse, idet tidligt sået vinterhvede kun reducerede udvaskningen til 95 kg kvælstof pr. ha, mens vårbyg med efterafgrøde reducerede udvaskningen til 21 kg kvælstof pr. ha.”
Altså baseret på normalt år bør tidligt sået vintersæd selvfølgelig tælle med som 1:1 for efterafgrødekrav. Et tørkeår efterfulgt af et år med rekordnedbør kan aldrig bruges til at lave regler og krav! Men fint til at lave politisk reklame.
Et andet forsøg udført af Seges i 2019: ”N-min-målinger i februar i marker og forsøg med og uden efterafgrøder tyder på, at eftervirkningen af efterafgrøder i 2019 er beskeden og i nogle tilfælde negativ, fordi N-min-indholdet i ubevoksede marker i efteråret er høj grundet den tørre vinter”. Altså skal man tildele vårsæd større mængde N, når der har været efterafgrøder forud. Samtidig med at man trækkes i kvoten lige netop fordi, man har haft efterafgrøder!
Sund fornuft – altså for de fleste
Der står også i rapporten, at man håber, landmændene ikke slår efterafgrøderne ned lige efter 20. oktober, som er muligt, for man ved godt, at det ikke er så godt, at jorden henligger sort hele vinteren, og dette ikke er indregnet i ”grønmassens” fortræffeligheder. Altså: De ”kloge” stiller krav, der medfører sorte marker hele vinteren – som landmand ønsker jeg grønne marker hele vinteren, både for biodiversiteten, miljøet og klimaet. Det er da sund fornuft for – nå ja – de fleste.
Hvor er det godt, at der i den nye grønne landbrugsaftale er krav om, at der skal udenlandske forskere til at se på disse skævvridende ”kvælstofregulerende tiltag”.
Og de skal samtidig se på, hvorfor spildevandet fortsat bare løber uhindret ud i vore vandløb, og ødelægger tilstanden i 1/3 af alle vandløb. Gad vide, hvornår de kommer, for som det ses, haster det?
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineversion via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Det indlæg, som Knud Jeppesen reagerer på, kan du læse HER).
