Professor sabler regeringens mink-argumenter ned

Jørgen Grønnegård har gransket skandalen og bider især mærke i, hvordan Mette Frederiksen har skiftet forklaringerne ud undervejs

folketinget-trappen

Den ulovlige ordre om at aflive samtlige mink i Danmark skyldtes en ”nødvendighed”, og beslutningen var i øvrigt baseret på en ”klar anbefaling” fra sundhedsmyndighederne.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun den 4. november sidste år holdt pressemøde om sagen. Men forholdt det sig nu også sådan?

Professor emeritus Jørgen Grønnegård, som granskede selve corona-nedlukningen i Danmark, giver nu sin foreløbige vurdering af minkskandalen. Det gør han i Berlingske – hvor konklusionen lyder, at minksagen åbenbarer de samme problemer, som regeringen havde under nedlukningen i 2020.

”Selektiv” brug af fagpersoner er således et kendetegn, der går igen. Mette Frederiksen malede også truslen om cluster 5-varianten tydeligt op på det pågældende pressemøde – men dét argument måtte regeringen hurtigt frafalde, konstaterer Jørgen Grønnegård – som har analyseret de første mange afhøringer i granskningskommissionen.

Du kan – hvis du abonnerer på mediet – læse hele Berlingskes artikel via linket HER.

Af øvrige nyheder fra minkskandale-universet kan nævnes, at efterretningstjenesten nu foreslås inddraget i forsøget på at genskabe de omstridte, slettede sms-beskeder fra Statsministeriet – læs om det i B.T.’s, Landbrugsavisens og Maskinbladets omtaler HER, HER og HER.

Desuden beretter Ekstra Bladet HER og Landbrugsavisen HER, hvordan flere af den tidligere fødevareminister Mogens Jensens sms’er er blevet genskabt.

Danmarks Radio, Landbrugsavisen og Effektivt Landbrug har mere om de nyeste afhøringer i granskningskommissionen HER, HER og HER.

Endelig kan Effektivt Landbrug i artiklen HER afsløre, at det nu også er officielt, at kommissionen ligeledes skal undersøge politiets rolle i sagen.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top