Af Poul Bech Sørensen, Mariager, konsulent og landmand
I de seneste 20 år er ikke en eneste drikkevandsboring i Danmark sløjfet som følge af landbrugets dyrkning af markerne (kilde: GEUS).
Alle pesticider til brug i landbruget skal gennem Europas skrappeste godkendelse i regi af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet, hvor der foretages en lang række målinger af vandet under markerne.
Hvorfor bruger man de fotografier?
Det er et ufravigeligt krav, at moderne pesticider er biologisk omsat, inden de forlader rodzonen. Alligevel er indslag og artikler om grundvandet i medierne næsten altid illustreret med fotos af en landmand, der kører på marken med sin sprøjte.
Danmarks Naturfredningsforening, SF, Enhedslisten, Danva (Dansk Vand- og Spildevandsforening, red.) og i Aarhus nu også borgmester Jacob Bundsgaard (S) fører en kampagne for såkaldte ”grundvandsparker”, hvor de foreslår, at op mod 200.000 hektar landbrugsjord skal dyrkes økologisk eller tilplantes med skov. En smuk og ideologisk tanke, der appellerer til mange vælgere og Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer.
Gigantisk regning venter
Regningen for vandforbrugerne vil blive gigantisk i erstatninger og kompensationer til de mange landmænd og familier, som må lukke deres virksomhed. F.eks. vil produktionsanlæg til animalsk produktion på sigt blive helt værdiløse, ligesom produktion af højværdiafgrøder som græsfrø og kartofler ikke rentabelt kan omlægges til økologisk drift og må flyttes til udlandet.
Regningen for ”grundvandsparker” vil få de 20 milliarder kr., det kommer til at koste danskerne at lukke minkerhvervet, til at blegne. Vi taler om flere hundrede milliarder kr. plus masser af arbejdspladser. Desværre vil milliarderne, som vandforbrugerne kommer til at betale, være fuldstændig spildt i forhold til at sikre rent drikkevand.
Farligt vildspor
Den ensidige fokusering på landbrugets dyrkningsflade er et farligt vildspor, da det fjerner fokus på de reelle årsager til kemiske stoffer i grundvandet fra titusindvis af sivende losse- og fyldpladser, nedgravet kemikalieaffald, jernbaner, træbeskyttelse, brandskum, jernbaner, veje og andre punktkilder.
Jeg kender flere eksempler på landmænd, der af kommunen har fået udpeget arealer i såkaldte boringsnære områder, som de fremover ikke må sprøjte med godkendte, biologisk nedbrydelige pesticider.
Alene i Aarhus Kommune er 7.000 hektar udpeget som boringsnære områder. Men mellem drikkevandsboringen og landmandens marker i de boringsnære områder findes under jorden en gammel fyld- eller losseplads, hvor kemiske stoffer og tungmetaller siver ned i undergrunden. Uden at kommunen gør noget eller i det mindste har en plan for oprensning/sikring.
Myndighederne gør intet ved de reelle problemer
Sådanne forureninger har vi titusindvis af i Danmark, men myndighederne gør intet ved problemet. I stedet går man ensidigt efter landbrugets dyrkningsflade. Hvorfor? Måske er der ingen stemmer i at rydde op i fortidens synder? Måske er det uoverskueligt at rense op, og hvem skal betale – kommunen, regionen eller staten?
Måske er billedet af landmanden, der kører på marken med sin sprøjte, simpelthen blevet synonym på kemiske stoffer i grundvandet anført af Danmarks Naturfredningsforening, Danva, SF, Enhedslisten og medierne. TV2, DR, Ekstra Bladet og Aarhus Stiftstidende er gode eksempler herpå.
Byerne passer jo ikke på vandet
Er der noget at sige til, at befolkningen efter 25 års hjernevask tror, det er landmanden, som forurener grundvandet? Hvorfor anvender medierne aldrig et foto af en losseplads, en jernbane, en fyldplads, en vej, en brandøvelsesplads, en gammel tankstation, et industriområde, et parcelhuskvarter?
Byerne har i modsætning til danske landmænd ikke passet godt nok på deres drikkevandsressource. Det er jo derfor, byerne er kommet ud på landet for at hente drikkevandet under den danske dyrkningsflade.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i dagspressen, du kan eksempelvis læse Aarhus Stiftstidendes netudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
