Liberal Alliance opretter ny hjemmeside om minkskandalen

Vi vil være med til at skrive historien, mens den udfolder sig – forklarer partileder Alex Vanopslagh

Vanopslagh

Partiet Liberal Alliance har netop skabt en ny hjemmeside, der skal give danskerne et overblik over skandalen omkring minkaflivningerne i Danmark. Det fortæller en anden nyhedsportal, nemlig den systemkritiske hjemmeside Indblik:

”Det er svært helt at begribe omfanget af minkskandalen og dermed også svært at få et fuldt overblik over den. Dagligt kommer der nye oplysninger om alt fra embedsmænd, der modsiger regeringen, til slettede sms’er og skiftende forklaringer fra nøglepersoner i regeringen. Minksagen drejer sig selvfølgelig om lovbruddet, men det handler også om, at regeringen herefter fortsætter lovbruddet. Derudover er der alle usandhederne, Mette Frederiksens cover-up og ikke mindst hendes forsvar. Alt det har vi samlet på vores nye minkside, så vi kan være med til at skrive historien, mens den udfolder sig”, forklarer partileder Alex Vanopslagh.

Du kan ved selvsyn studere Liberal Alliances nye hjemmeside om minkskandalen HER samt læse hele interviewet med Alex Vanopslagh i Indbliks artikel HER.

Indblik har i øvrigt også mere nyt om minkskandalen i teksten HER. Det samme har Effektivt Landbrug i en opsamlingshistorie om den dramatiske afhørings-fredag i granskningskommissionen HER, ligesom Landbrugsavisen beretter om en nu tidligere minkavlerfamilie, der har skrevet en bog om deres livs krise – læs om det HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top