Valg: Mette Frederiksen satte alt over styr med sin håndtering af minksag

Politisk redaktør vurderer, at de vælgere, som var på vej til Socialdemokratiet, vendte tilbage til Venstre på grund af vrede over regeringens handlinger

mette-1

”Mange af de Venstre-vælgere, der egentlig var på vej væk fra partiet, er faktisk endt med at komme tilbage igen, for de er blevet vrede over det, de har set fra regeringens side. Jeg tror, at de har taget afstand fra Mette Frederiksens håndtering af hele mink-sagen og derfor er søgt hjem igen, hvilket er Jakob Ellemanns store held”.

Sådan siger den politiske redaktør Thomas Larsen fra Radio4 ifølge Landbrugsavisen – som en kommentar til, at regeringspartiet Socialdemokratiet ved tirsdagens valg gik 86 mandater tilbage i kommunerne samt mistede formandsposten i Region Nordjylland.

Han vurderer, at mink-sagen og Mette Frederiksens håndtering af sms’er i sagen har haft betydning.

”Jeg tror, at den mulighed, som Mette Frederiksen og Socialdemokratiet havde for at kapre frafaldne Venstre-vælgere, er sat over styr på grund af mink-sagen. For vi taler om en række kommuner, hvor landbruget er vigtigt, og hvor der er meget stærke og vrede følelser tilbage over den måde, som Mette Frederiksen håndterer mink-aflivningen på”, siger Thomas Larsen.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens artikel HER.

Mette Frederiksen afviser nu heller ikke længere, at minksagen og sms-balladen har påvirket tirsdagens valgresultat – læs mere om det HER.

Chefredaktør for den systemkritiske hjemmeside Indblik, Claes Theilgaard, mener, at magten er ved at smuldre mellem hænderne på statsministeren – og at hun kun har sig selv og sin egen magtfuldkommenhed at takke for dét. Læs kommentaren herunder.

Claes Theilgaard: Magten er ved at smuldre mellem hænderne på Mette Frederiksen

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top