Omkring 70 landbrugsinteresserede landmænd – heriblandt rigtig mange af Bæredygtigt Landbrugs medlemmer – havde en meget faglig og hyggelig aften i Vissenbjerg tirsdag.
Bæredygtigt Landbrugs fynske bestyrelsesmedlem Niels Hauge Mikkelsen bød velkommen til mødet, hvor der blev givet en status på, hvor landbruget står lige nu på vandmiljøområdet, på klimaområdet og omkring EU’s landbrugsreform.
Som altid, når Bæredygtigt Landbrugs folk mødes, var spørgelysten stor og særdeles faglig.
Vandmiljøet – urealistiske krav
Faglig direktør Jørgen Evald Jensen lagde ud og fortalte om de bindende mål for kvælstofudledningen, der er en del af den netop indgåede landbrugsaftale.
“Det er totalt urealistisk”, sagde han. Og lagde vægt på, at de kollektive virkemidler skal have plads – specielt minivådområder og muslingeopdræt.
Men tilføjede han:
”Udledningen de seneste ti år har jo ikke flyttet sig. Hvordan udledningen fremover skal flytte sig med de samme virkemidler, må stå hen som et spørgsmål, for landbrugsaftalen anviser ikke nogen ny vej.”
Rensningsanlæggenes udledninger udgør et reelt problem
En ting er dog nyt. Udledningstallene i Novana-rapporten viser, at der siden 2010 er sket en forskydning over året – så vi har en øget forårs- og sommerudledning. Punktkildeudledningen har i denne periode traditionelt haft størst betydning, fordi udledningen fra rensningsanlæg er konstant året igennem, mens landbrugets udledning er mindst i forårs- og sommermånederne.
”Det kan derfor godt være, at kvælstofudledningen fra rensningsanlæg kun er omkring 10 % af den samlede udledning på årsbasis, men denne udledning udgør en markant større andel i forårs- og sommermånederne – måske op til 80 %. Det er i denne periode, vandmiljøet er mest følsomt – derfor udgør rensningsanlæggenes udledning et reelt problem, som Bæredygtigt Landbrug gentagne gange har påpeget”, sagde den faglige direktør.
Det nye er så, at udledningen, der på årsbasis er stabil, er stigende i forårs- og sommermånederne. Om det betyder, at de megastore anstrengelser, som landmændene har ydet for at minimere efterårsudledningen, blot flytter udledningen til de følsomme måneder, skal undersøges grundigt. Hvis det er tilfældet, er det jo helt godnat med de krav, der bliver stillet, og som reelt betyder mindre vintersæd til at opsamle kvælstof i de følsomme måneder.
Second opinion er vigtig
”Det spørgsmål skal vi til bunds i, så det bliver ordentligt og videnskabeligt efterset. Forhåbentlig kan den second opinion, vi er stillet i udsigt også hjælpe os på det punkt”, sagde Jørgen Evald og tilføjede:
“Det bekræfter os i vores målsætning om: Ikke flere tiltag på dyrkningsfladen og i at få fjernet de målrettede efterafgrøder helt”.
Den store udfordring, som Bæredygtigt Landbrug arbejder benhårdt på at rette op, er, at den gødning, vi fik igennem Landbrugspakken, stort set er forsvundet i det omsiggribende bureaukrati.
Klima – nyt værktøj
Direktør Hans Aarestrup fulgte efter med et oplæg om klima.
Han lagde ud med en planche, der viser, at vedvarende energi stadig blot udgør en mindre del af det samlede energiforbrug på verdensplan, og at forbruget af olie og kul stadig er stigende. Også for Danmark er andelen af vedvarende energi mindre end olie- og kul-forbruget – selv når man ikke medtager international transport. I Danmark er andelen af vedvarende energi dog stigende – om end det går langsomt. Det sætter klimaambitionerne i perspektiv – men gør ikke presset på landbruget for at yde en indsats mindre.
Stort set hele landbrugets udledning er metan og lattergas, sumpgas, som svært lader sig måle. Og ser vi på bedriftsniveau, er der ingen målinger, kun usikre modeller.
“Konklusionen må derfor være, at man sælger en viden, man ikke har, men der er en betalingsvillighed”, sagde direktøren.
Bæredygtigt Landbrug er sammen med firmaet CarbonSpace ved at udvikle et værktøj, hvor forsøg på Holmegaard Gods i første omgang vil give et pædagogisk værktøj til at forklare omverdenen, at landbrugets CO2-optag er centralt for klimaet. Når værktøjet er bedre udviklet, fås en præcis måling af netto CO2-optag pr hektar samt måling af metanemission.
”Rent konkret har vi nu fået taget nogle meget spændende målinger af markerne på Holmegaard Gods”, fortalte Hans Aarestrup og fortsatte:
”Som resultaterne ser ud nu, er landbrugets afgrøder store nettooptagere af CO2, mens byerne og anden menneskelig aktivitet netto udleder. Vi arbejder på højtryk med at få udviklet disse værktøjer”.
Netop dette at kunne visualisere CO2-udledningerne så mange deltagere mange muligheder i.
Den rette klimavej
Jørgen Evald understregede, at udtagning af lavbundsjord efter Bæredygtigt Landbrugs mening ikke er klimavejen frem. Dels er mange lavbundsjorde værdifuld dyrkningsjord, der optager CO2, dels vil vådlægning øge udledningen af sumpgasser.
Derfor er Bæredygtigt Landbrugs fortsatte klimaråd: At optimal intensiveret dyrkning fremmer både CO2-optag og optag af næringsstoffer. Derfor skal der drænes, kalkes og gødes – gerne over flere omgange på tidspunkter, hvor planterne optager gødningen. Og undgå at gøde våde huller på marken, lød rådet.
EU’s CAP-reform – betalingsrettighederne afskaffes
Hans Aarestrup gennemgik elementer af CAP-reformen, der netop samme dag blev vedtaget i Europa-Parlamentet.
Her er det centralt, at betalingsrettighederne afskaffes efter 2022 og dermed også de afkoblede præmier. Det vil specielt ramme husdyrholderne, som dog kompenseres igennem forskellige præmier. Samtidig reduceres den direkte støtte med cirka 25 % og kobles med en række GLM-krav. De ses på oversigten her.
Både GLM-krav og de såkaldte ECO-schemes skal fremme omlægning til økologi, og fremme biodiversiteten gennem naturpleje med levesteder og spredningskorridorer.
Som de ligger i øjeblikket, er de svære at få fuldt overblik over – det ser dog ud til, at hunden (landbruget) i fremtiden fodres med egen hale. Bæredygtigt Landbrug forfølger emnerne, og så snart der er mere nyt, hører I fra os.
Bæredygtigt Landbrug takker for opbakningen og den store faglige spørgelyst til mødet.
Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk
