Den nostalgiske bacille kan være farlig

Nej, alting var ikke bedre i gamle dage – skriver journalist Jørgen Lund Christiansen som reaktion på Morten Korch-agtigt læserbrev

Jørgen Lund Christiansen

Af Jørgen Lund Christiansen, journalist og foredragsholder, Skanderborg

Forfatter Egon Clausen mindes i Jyllands-Posten den 24.11. sin barndom, da vort før så smukke land fremstod med huse, gårde og levende hegn. Han drømmer om formandsposten i DF efter Kristian Thulesen Dahl for ud fra denne magtposition (!) at kunne sæt liv i døende landsbyer og afskaffe de agrokemiske ørkener samt de store kyllinge- og svinefarme.

Hellere kemisk mad end kød fra slagtede dyr?

I stedet skal vi have mad fra kemiske (!) anlæg, der laver sundere føde end kød fra slagtede dyr.

Som i Clausens barndom skal der være levende hegn, økologiske fællesskaber og landsbyer med liv.

Amen!

Lidt fakta fra forfatterens barndom

Clausen og Morten Korch er to alen ud af ét stykke.

Da Clausen var dreng i Hemmet, brugte en familie 30 pct. af disponibel indkomst på at købe mad, i dag under 10 pct. Møddingen lå i mangt en landsbygård mellem stald og stuehus – adskilt af pumpen, der forsynede køkken og krybbe med vand! Der var ingen pesticider og et minimalt forbrug af industrigødning. Flere end 200.000 økologiske brug beskæftigede 400.000 i stald og mark bag hestespand, der pr. dag kunne pløje en tønde land.

I dag pløjer bonden på et af vore 8.500 fuldtidsbrug 35 tønder land om dagen – hvis han da endnu ikke er gået over til pløjefrit, bl.a. for at lagre CO2. Uden støtte er 500.000 hektar omlagt på få år.

Halvt udbytte på økomarkerne

Danmarks 300.000 økologiske hektarer er omlagt med milliardstøtte.

Øko-hveden giver halvt udbytte og har derfor dobbelt arealkrav samt mindre plads for biodiversitet – men større CO2-udledning pr. kg. korn.

Clausen ønsker ved dekret minkgate udført på resten af landbruget.

Han er ikke blot beslægtet med Korch, men også med Ulbricht og Honecker. Den politik vil virke. Der skal nok blive 400.000 ledige til at befolke landsbyerne, og i byerne må madbudgettet ganges med tre – alt imens miljø, biodiversitet og klima skades. Den nostalgiske bacille kan være farlig.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten, du kan se avisens onlineversion via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top