Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug
Ifølge et forsøg strømmer illegale stoffer som amfetamin ud i søer og vandløb, hvor de gør fisk som ørreder afhængige.
Forsøget er blandt andet lavet af forskere fra Tjekkiets universitet for biovidenskab. Og de er bekymrede. Fiskene bliver dels dovne, dels jagter de næste fix, hvilket kan drive dem i retning af usunde rensningsanlæg og forstyrre deres naturlige levevis, fremgår det af tidsskriftet Journal of Experimental Biology.
I USA har rester fra bildæk medført massedød hos laks, der svømmer under motorvejsbroer i regnvejr, hvor dækrester bliver skyllet ud i floder.
Herhjemme lukkes øjnene for sådanne realiteter, og stort set alt politisk og forskningsmæssig fokus er rettet mod pesticider. Det kan være en katastrofal fejl. I hvert fald hvis ønsket er at undgå forurening, som reelt udgør en trussel for mennesker og miljø.
Lyt dog til professoren
Professor i miljøtoksilogi ved Københavns Universitet, Nina Cedergreen, maner derfor til besindighed i Weekendavisen. Hun pointerer, at vi i Danmark bruger mange ressourcer på at undersøge for forholdsvis ugiftige pesticider i drikkevand, mens langt mere giftige stoffer som for eksempel PFOS og den store gruppe af fluorerede stoffer, PFOS er en del af, ikke undersøges systematisk.
Netop PFOS er ulykkeligvis fundet på Korsør-egnen, hvor mennesker har spist kød fra græssende køer, der har været udsat for brandslukningsskum fra en lokal brandskole indeholdende så store mængder, at der nu måles sundhedsskadelige mængder PFOS i de kødspisende menneskers blod.
PFOS end ikke måles der for systematisk i dansk drikkevand, selvom det, pointerer Nina Cedergreen, ville være yderst relevant set i et sundhedsmæssigt perspektiv. Stoffet findes ikke alene i kød. I Sverige er PFOS fundet i drikkevand i alt for høje mængder.
Det handler åbenlyst ikke om sundhed
Herhjemme er måleudstyret og al politisk debat og fokus som bekendt rettet mod pesticider. Sådan ville det naturligvis ikke være, hvis det var sundhed, det handlede om. Faktisk er en række naturlige planteindholdsstoffer i grøntsager, vi spiser, eksempelvis stoffet solanin i kartofler eller glycosinolater i kål, radiser og peberrod, slet ikke reguleret. Og det selvom stofferne ifølge Nina Cedergreen er betydeligt mere giftige end nogle af de ukrudtsmidler, vi har på markedet i Danmark, og selvom disse stoffer findes i vores grøntsager i, hvad professoren betegner som ”temmelig høje koncentrationer”.
Men alt det kan politikere fra f.eks. SF, som for tiden kører en kampagne om pesticider rettet direkte mod dansk landbrug, naturligvis ikke sige højt.
For der er ikke stemmer i at fortælle folk, at naturlige stoffer i grøntsager er langt giftigere end en række af de pesticider, som politikerne i årevis har udskammet danske landmænd for at bruge.
Er PFOS-sagen alligevel en øjenåbner?
Fakta er imidlertid, at vi i langt højere grad kan stole på en universitetsprofessor med speciale i toksikologi end på uetiske politikere på stemmefiskeri i oprørte miljøvande.
Og måske kan den ulykkelige PFOS-sag fra Sjælland skabe en relevant kemi-debat om, hvilken kemi vi rent faktisk bør lede efter samt eftersøge og regulere i folkesundhedens interesse.
(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug, du kan læse avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
