Ny landbrugsaftale skal åbenbart redde kloden

Knud Jeppesen, som er æresmedlem i Bæredygtigt Landbrug, perspektiverer her - på godt og ondt - den politiske aftale, der kom i stand i sidste uge...

knud-jeppesen

Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Jelling

Efter næsten 100 møder blev der endelig lavet en ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug”.

Meget praktisk, at det lykkes ca. et ½ døgn, før statsministeren åbnede det nye folketingsår. Dermed kan der vises handlekraft, og nu er klimaet og miljøet ”næsten reddet”, når alle de bestemmende har lavet en bindende aftale med os i landbruget, der påstås at forurene med 1/3 af CO2 -70-90% af metan og langt det meste af kvælstoffet i vandmiljøet. Jo – jo ”vi kan mere i Danmark”.

Godt at de blev enige

Som moderne landmand er jeg glad for, at de endelig blev enige, og at der er så mange politikere, der gerne ville med over på den grønne side af markskellet.

Det er nok dér, stemmerne er til næste valg, så mon ikke de bliver på den grønne side. Og hvad fik vi så fra de ”bestemmende og bedrevidende” politikere, der skal redde hele kloden fra undergang i Danmark?

Massiv faglig uvidenhed

Ja, først er det tankevækkende, at 2/3 af dem, der var med til at bestemme det hele, ikke ved et dyt om landbrug i virkeligheden, selvom de har haft over 80 møder bare med info omkring, hvad det hele drejer sig om.

Udtalelser som at landmænd har ”pøset gylle ud i naturen” – ”nu skal skovlandbrug redde klimaet” og ”dobbelt så meget økologi skal redde klima og miljø” vidner om faglig uvidenhed.

I den nye aftale er det da positivt, at meget af den første CO2-reduktion i landbruget skal findes ved, at samfundet skal købe lavbundsjord fri. På den måde er det jo op til det øvrige samfund, hvor mange midler de vil afsætte for at ”redde” klimaet i hele verden.

Og hvem de vil tage penge fra – er det mon de unge mennesker, der står på gaden og råber op om handling – er det fra børnefamilierne – eller skal vi bare tage pengene fra de ældre, som vi plejer – det er dem, der laver mindst larm bagefter. Vis handling og køb jord.

Hvad skal mere økologi gøre godt for?

Og de har fået indskrevet, at ”økologien skal fordobles til gavn for klima, miljø, drikkevand og natur”. Over 3.5 mia. kr. Hvordan skal det kunne lade sig gøre?

Nu har man politisk ”tvangsfodret” i det offentlige med øko-mad de seneste 20 år. Og markedet er for nuværende mættet, og en del øko-landmænd har givet udtryk for, at de opgiver økologien grundet manglende afsætning, mangel på næringsstoffer og dårlige priser.

Altså politikerlogik – først bruger vi en masse penge på at købe jord fri, og samtidig bruger vi penge på økologi, der skal bruge dobbelt så meget jord til at lave den samme mængde fødevarer som de moderne landmænd på deres jorde. Altså mindre plads til natur og øget klimaudledning – jo -jo ”vi kan mere end de fleste i Danmark”. Fint med økologi for mig, men det skal da drives af efterspørgsel – det kan man da ikke politisk bestemme, hvis folk ikke vil købe produkterne. Tåbeligt – men måske mere øko-tvang?

“Plantebaseret”

Det fører så hen til en af de mange ”klimafloskler”, jeg har hørt til hudløshed i det sidste års tid:

”Landbruget skal omlægges til plantebaseret produktion”.

Så reddes klimaet, må det forstås – og så kan vi sælge til hele verden, når vi lige får dem forklaret, at det så er ”grønfoder”, de skal leve af fremover. Men vi har altid lavet masser af disse fødevarer, hvor kommer mad som kartofler, sukker, grøntsager, frugt, mel, øl, snaps, rapsolie fra? Jeg har ved flere lejligheder spurgt disse ”plantefanatikere” om, hvilke produkter de mangler på hylderne, så jeg kan dyrke dem. For landbruget og alle andre virksomheder er det en normal ting at producere det, der efterspørges – det er jo derfra, indtægten skal komme. Men jeg har ikke fået noget svar, for de ved ikke, hvad de mangler.

Hov – ikke kun krav til landbruget?

Men en rigtig glædelig ting er, at udledning af næringsstoffer til vandmiljøet skal have et serviceeftersyn. Udenlandske eksperter skal se på, om de tal og modeller, der bruges i Danmark, er rigtige, og ikke mindst om kravene til kommunernes udledning af både renset og urenset spildevand skal strammes op. Spildevandskrav der er 35 år gamle!

Så nu skal hele samfundet forbedre vandmiljøet og ikke som nu, hvor nye krav kun stilles til landbruget. Så mon ikke vi alle får en renere klode at leve på fremover…

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top