Naturfredningsforenings påstande om pesticidrester holder ikke vand

Bornholms Regionskommune har undersøgt påstande fra Danmarks Naturfredningsforening, der forgæves forsøger at så tvivl om den lokale vandkvalitet

Vand glas

Danmarks Naturfredningsforenings troværdighed ser ud til at lide et alvorligt knæk på en kendt dansk solskinsø.

Foreningen såede forleden tvivl om vandkvaliteten ved en række af Bornholms vandboringer. Man offentliggjorde tal fra 13 af klippeøens i alt 83 vandboringer og berettede, at der var fundet pesticidrester i fire af de undersøgte boringer.

I den forbindelse besluttede kommunens natur- miljø- og fritidsforvaltning, at tallene måtte undersøges nærmere.

Og nu viser den nyeste rapport fra laboratoriet Eurofins, at man ikke har kunnet påvise tallene fra Danmarks Naturfredningsforening.

Ikke én eneste af Bornholms 83 aktive vandboringer har et indhold af pesticider, der er over den tilladte grænseværdi, lyder det fra kommunen.

”De pesticider, som vi finder, skyldes fortidens synder. De pesticider, der bruges lovligt i dag, er meget grundigt kontrolleret og vil ikke gå i grundvandet på almindelig landbrugsjord”, forklarer Jens Hansen, som arbejder i Natur, Miljø og Fritid i Bornholms Regionskommune.

Du kan se mere på TV2/Bornholms hjemmeside HER, ligesom Effektivt Landbrug ligeledes skriver om sagen i artiklen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top