Af moderne landmand Knud Jeppesen, Tørringvej 30, 7300 Jelling
Så er jeg som moderne landmand blevet færdig med både årets høst på markerne og har fået en del af markerne tilsået med vinterkorn og raps, så vi forhåbentlig kan dyrke en masse god dyre- og menneskemad og rapsolie igen til næste års høst.
Faktisk ville mange af os gerne have haft tilsået endnu flere marker, så de kunne stå frodige og grønne hele vinteren til glæde for optag af næringsstoffer fra jorden og tilmed nærings- og gemmesteder for dyrelivet.
Men efterhånden reguleres vi mere og mere af ”skrivebordseksperter”, fagligt uvidende politikere og andre ”kloge” uden sund fornuft. Så disse ”belærende” har bestemt, at vi skal tilså det halve af markene med noget ”grønmasse”, der efter kun to måneder bare skal ødelægges igen.
Dobbeltarbejde til én afgrøde
Så skal disse marker henligge som sort pløjemark de næste fire-fem måneder indtil april, hvor vi må tilså dem endnu engang med noget korn, vi kan høste senere.
Dobbelt arbejde for kun at høste en afgrøde. Klimafjendsk. Altså hele vinteren med sorte marker. Det har jeg altså ikke studeret længe nok til, at jeg kan se det fornuftige i – men med min sunde fornuft kan jeg se det tåbelige i, at det skader både miljø og klima og min økonomi.
Og en fødevareminister, der nægter at ændre rigide datoregler, så vi absolut skal tilså med de tåbelige uvirksomme efterafgrøder 20. august, selv hvis kornet ikke er høstet med begrundelsen: ”Tiden er ikke til kompromis med vandmiljøet”.
Nå, hold da op – det gør man da ellers dagligt med kommunalt spildevand – altså går på kompromis med miljøet i stor stil. Vi har ca. 4.500 overløbssteder rundt i danske vandløb, fjorde m.m., hvor der lukkes urenset spildevand ud, når det regner – ja, nogle steder hver gang det bare regner 5 til 10 mm. Og tænk – kommunerne tjener på at forurene, så jo mere lort de lukker uden om, jo billigere. Med egne tilladelser og egen ”smileykontrol”.
Ingen planer eller krav om, at disse direkte forureningskilder skal fjernes over et vist antal år. Så stadig ”lort i badevandet”.
Kun lighed indenfor visse områder
Mange af de ”rød-grønne” snakker ellers om mere lighed i Danmark.
Det er åbenbart vigtigere med lighed, når det gælder løn, barsel og fordeling af værdier, end når det gælder miljøet. Med over 80 møder i landbrugsforhandlingerne, har vi set, hvordan landbruget bliver mødt med nye og flere krav omkring udledning af næringsstoffer til vandmiljøet samt øgede klimakrav, uden at nogen ved, hvordan de skal indfries. Men INGEN nye krav til de over 600 renseanlæg, der renser byernes spildevand, og kravene til, hvor godt det skal renses, er ikke ændret siden 1987 – altså i snart 35 år.
Tænk lige, hvor mange andre miljøkrav der er indført i det øvrige samfund i de seneste 35 år, fordi vi er blevet klogere og dygtigere. Ja, altså bare ikke lige på spildevandsområdet.
Mere fokus på spildevand
Godt, at der i den nye ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” står, at nu skal der ses på spildevandets påvirkning af miljøet.
Endelig skal der mere fokus på den lemfældige omgang med spildevandet, som det offentlige selv praktiserer. Måske vi så får mindre iltsvind og færre badeforbud i vandmiljøet fremover. Det må da være i alles interesse.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark, der er fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
