Landmændene i København er nogle værre svinemikler

Avisen Danmark har åbenlyst svært ved at regne ud, hvem synderne er, når vi taler om pesticidrester i boringer - lyder det fra kendt landbrugsdebattør

Jørgen Lund Christiansen

Af Jørgen Lund Christiansen, journalist og foredragsholder, Skanderborg

Som de dog sviner med sprøjterester i Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Frederiksberg og Københavns kommuner.

Ifølge Avisen Danmark er der her siden 2016 fundet pesticider i 100 procent af samtlige boringer. I de øvrige hovedstadskommuner noteres procenter fra 80 og opefter, dog med Lyngby-Taarbæk som dydsmønster med kun 44.

Sprøjter landmændene inde på stenbroen?

Derude er landmændene altså mere miljøbevidste end inde i København.

Jeg ser for mig, hvordan københavnske bonde-svinemikler ved nattetide lister sig ud for med deres store traktorer og spredebomme at sprøjte mod ukrudt, insekter og svampe både ad Roskildevej og Vesterbrogade samt ved Christiansborg, Amalienborg og Langelinie.

De to gange Danmark…

Danmark, altså landet, er i gang med at lede efter anden kemi end landbrugets pesticider i grundvandet, og det giver resultater.

Hvad med at Danmark, altså avisen, skelner mellem landbrugets sprøjtemidler og vores alles efterladenskaber fra bil/asfalt-støv, kosmetik, husholdningskemi, træbeskyttelsesmidler, medicinrester og tusinde andre ting? Det er 20 år siden, der er lukket en boring som følge af landbrugskemi fra overfladejord.

Hvad med de mere end 99 procent?

Landbrugets forbrug af pesticider udgør godt en halv procent af Danmarks samlede kemi-forbrug.

Det er på tide at sætte søgelys på de resterende mere end 99 procent. Jamen, her har vi jo renseanlæggene, lyder det typiske svar – som er et meget dårligt svar. Langt de fleste kommunale renseanlæg er underdimensionerede.

Igen og igen ledes ikke-renset spilde- og lortevand fra husholdninger og virksomheder direkte ud i miljøet.

Er medierne nu som politikerne?

Vi må leve med, at mange rød/ grønne politikere pr. rygrad ved enhver given lejlighed synger Hjørring-revyens sang fra 1998 om, at “det er landbrugets skyld”! Men det er ubærligt, at medierne også har hovedfokus på under en halv procent af problemet og “glemmer” de 99 procent.

Det er fint, at Anders Risbjerg Johnsen fra GEUS i Danmark er citeret for, at der findes stadig flere stoffer, som er “langt farligere end pesticidrester”. For mig er dét historien, men ikke for avisen, der kører overskrifter på pesticid-og sprøjterester. Det skal være landbrugets skyld! I dag kan laboratorierne måle en milliardtedel af et gram, såvel koffein og nikotin som glyfosat og alt andet. For de fleste stoffer er små tal totalt ligegyldige for vores sundhed.

Ikke eksisterende problem

Sammenregnes den faktiske mængde pesticidrest i hele Danmarks grundvand, og vi antager, at hver af landets 5,8 millioner indbyggere dagligt drikker to liter, svarer vores samlede daglige indtag af pesticidrest til indholdet af nikotin og tjære i 30 cigaretter, fordelt på os alle sammen fra nyfødt baby til bedemandens næste kunde.

Hvad er problemet?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top