I skal ikke tromle os ned i klimaets navn

Vi skal vise, at man kan opretholde en stor topproduktion på skarp faglighed og ikke bare vælge den dyre og ligegyldige løsning, hvor man reducerer produktionen uden at opnå klimagevinster

Mark med traktor

Af Niels Hauge Mikkelsen, bestyrelsesmedlem, Bæredygtigt Landbrug, Ejby

Husker du 2020?

En periode med politiske slagsmål og skandaløse håndteringer af minksagen. Vi kunne i Danmark se optakten til et nationalt knæk med samme metodik, der ledte til brexit og Trump.

Klima er det nye “sort”, hvor den ene side af Christiansborg helst skal være mere klimavenlig end den anden, så vælgerne kan beundre og vælge dem, om det er virkelighed eller ej. Virkeligheden er dog sjældent så glamourøs eller nem og udfordres ofte af irriterende fakta og forskning, hvor realiteterne ofte lander andetsteds end tilsigtet – som også i aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug.

Hov, vådlægning øger metanudledningen

Man taler stadig om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord. Det fremstilles som en kæmpe klimagevinst.

Det skal reducere CO2-udledningen, men man glemmer forskningen, der viser, at vådlægning øger metanudledningen. Metan er en ca. 25 gange værre klimagas end CO2. I alt vil effekten, når man indregner CO2-optaget i afgrøderne, formentlig være et stort rundt nul. Man glemmer nemlig, ganske belejligt, i landbrugets klimabalance at indregne afgrødernes CO2-optag i deres fotosyntese. Det vil sige, at man laver et regnskab uden indkomster, kun udgifter.

Ren ekspropriation

Finanssektoren står bekymret og ser på, at deres pant i form af landbrugsejendomme måske eroderer, hvorfor de begynder at tage forbehold for, at de kan få deres tilgodehavender indfriet.

Fællesnævneren for dette og situationen i december er ordet “ekspropriation”. At vi uden for byerne skal afstå vores ejendomme, værdier, faglige og menneskelige selvrespekt i en politisk leg, der minder om børn på halmloftet, som leger med tændstikker.

Gør det nu intelligent, tak!

Ja, vi skal selvfølgelig bidrage til klimaløsningerne, også landbruget, fiskeriet og de øvrige produktionsvirksomheder.

Men vi skal gøre det intelligent, fagligt og juridisk korrekt. Konkret ligger der en opgørelse, som viser, at hvis alle foreslåede mekanismer bruges, implementeres og virker perfekt, så er potentialet en klimareduktion på 48 pct. – ikke 70 pct. – i 2030.

Derfor er missionen forlods dømt til at fejle. Men man vil altså have skabt en politisk returbold, der kan bruges til at sable landbruget og følgeerhvervene yderligere ned i 2030. Der er ud fra en global betragtning tale om ren klimadumping.

Man overlader produktionen til steder, hvor udledningen pr. produceret enhed er større.

Udfordringerne udstilles

Coronapandemien begynder at udstille udfordringen ved at flytte produktion til andre verdensdele.

Man mister kontrollen over, hvordan der produceres, herunder løn og klimavilkår, man får problemer med at skaffe varerne hjem. Samtidig bliver man den svage part ved at være afhængig af et andet land, som man får sværere ved at gå op imod politisk.

Fødevarebehovet på verdensplan forventes at stige med ca. 46 pct. frem mod 2050; samtidig øges ørkenbæltet fra ækvator udad, og polerne smelter, så vandet kommer højere op. Det betyder, at vi skal producere ca. 46 pct. mere mad på et konstant mindre areal.

Ud fra internationale betragtninger har Danmark en af de højest ydende produktioner med lavest forbrug og producerer i et optimalt klimatisk bælte. Derfor vil det internationalt være klimadumping at begrænse dansk landbrugsproduktion.

Ægte lederskab

Vi skal udvise lederskab for verden, vise at man kan opretholde en stor topproduktion på skarp faglighed og ikke bare vælge den dyre og ligegyldige løsning, hvor man reducerer produktionen uden at opnå nogle klimagevinster. For at have musklerne til at udvikle morgendagens løsninger kræver det en stor produktion, der kan generere afkast, der reinvesteres.

Man kan ikke effektivt forske og udvikle på baggrund af små baggårdsproduktioner, men derimod rigtige levedygtige produktioner, som også automatisk udvikler i egen motivation.

Bekymringer over udviklingen

De elementer, man handler om lige nu, ovenpå slagtningen af mink og fiskerierhvervet, definerer fremtiden uden for byskiltet. Vil man samle eller splitte landet? Ved man, hvor mange mennesker og fagforeninger der er direkte eller indirekte koblet til mejerier, slagterier, grovvarer, vognmænd, maskinhandlere, maskinfabrikker, håndværkere osv.? Som mennesker bør vi være bekymrede over de mekanismer, der arbejder i vores samfund i 2021. Hvordan man i den månedslønnede og herskende klasse i byerne gennem sit antals og dermed demokratiske overvægt tromler folk og deres lokale ophavskultur i et elitært og udokumenteret forsøg på at fremstå bedre, end det kan bevises. Følelsen blandt mange mennesker i provinsen af at være ligegyldiggjort, og at ens lokale og fagligt konkrete viden er underordnet.

Skal vi om et antal år stå som briterne og slås om brændstof eller andre fornødenheder? Skulle vi for en gangs skyld ikke trække vejret og gøre tingene fagligt og menneskeligt korrekt, så vi undgår det komplette og uværdige knæk?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten, du kan – hvis du abonnerer på avisen – læse onlineudgaven via linket HER).

4 kommentarer til “I skal ikke tromle os ned i klimaets navn”

  1. Kurt Berg Nielsen

    Ja det er hykleri på højeste plan at man med den ene hånd vil reducere i kvæg fordi de udleder alt for meget co2 de både ræber og fiser ,samtidig med den anden hånd vil man sætte endnu flere “store græssere” ind i store skovkrat og lignende bag hegn men så bare som statsejede kreaturer ,jeg vil æde min gamle hat på at der er en grøn ekspert der har bildt dem ind at når køer bliver statsejet så er det slut med at ræbe og skide co2 ud jarmen man bliver så træt .Veganerne vil have mere salat men det kræver kunstgødning istedet for det gratis kolort der bliver kørt på nu .Er dem med den laveste IQ vi finder på stemmesedlerne i lysmasterne ? Der er åbenbart ingen der ved hvor meget biodiversitet der er under en kolort

  2. Metan-floppet!
    Alle gentager efter hinanden, at metan er en særdeles potent drivhusgas, der er mellem 23 og 82 gange kraftigere end CO2!
    Det er en skrøne uden holdepunkter, hvis man eller tager sin fysik alvorligt.
    Sådan ser metans absorption ud sammenlignet med andre klimagasser:

    https://www.dropbox.com/s/4r1fxdbdyvextzt/metan017Pct.jpg?dl=0

    Som man kan se så viser de grå arealer de enkelte klimagassers absorption af varmestrålingen, metans absorption er særdeles beskeden, kun i et meget smalt område ligger den omkring 87%, i gns. på ca. 30%!

    Hvordan kan klimaeksperter tage fejl?
    Det er der flere grunde til:
    1. Man beregner GWP-værdierne (Global Warming Potentiale) over 100 år efter en matematisk formel, da metans levetid er ca. 10 år så fortsætter man uanfægtet beregningerne , så metan udledt under 2. verdenskrig deltager skam også til klodens opvarmning!
    Hvad der forårsager den kraftige klimaeffekt de sidste 70 år indtil GWP-værdien beregnes over, ja det får man ikke at vide, for der er intet med klimaeffekt tilbage.

    2. Når metan spaltes dannes 2 stk. vandmolekyler og 1 CO2-molekyle, alle med en begrænset levetid i atmosfæren, ca. 30 år, men ingen har en klimaeffekt der kan begrunde metans ofte fremsatte postulat, at den er en særdeles kraftig klimagas – tværtimod.
    Man kan se metans egenskaber som klimagas på figuren over egenskaberne for klimagasser:

    https://www.dropbox.com/s/fgiv3tw1f5mygwj/spektrumsynligusynlig.JPG?dl=0

    3. Man snakker hinanden efter munden for at blive i kredsen.
    4.
    Klimaeffekten fra klimagasserne ses som forskellen mellem energien fra den indgående stråling og den udgende stråling, der kan ses på figuren ovenfor.
    Den altdominerende klimagas er vanddamp, medens metans effekter er meget beskedne, ikke mindst da den absorberer stråling i samme område som vanddampene, der totalt dominerer dette område.
    På nettet findes en forklaring på drivhuseffekten, den fortæller at effekten skyldes at klimagasserne absorberer varmeenergi og overfører den luftmolekylerne, der opvarmes og dermed kloden.
    Forfatterne “glemmer” imidlerid, at når et stof får overført varmeenergi fra et andet, så falder gassens temperatur tilsvarende.
    Nej, klimaeffekten skyldes at der tilføres kloden mere energi end der udtråles gennem de såkaldte “optiske vinduer”, som man kan se på figuren på linket ovenfor!
    At CO2 siden de første 20 ppm CO2 har mistet over 50 gange af sin klimaeffekt “glemmer” man at fortælle, man ved det måske ikke? Eller er det for pinligt?

    Den menneskelige CO2-udledning ligger totalt på ca. 4%, den mikrobielle aktivitet er ca. 10 gange større, faktisk udleder termitterne 2-3 gange så meget som den menneskelige aktivitet!
    Det løses ved at de andre skla nedsætte deres forbrug af fossil energi – eller man kan sprøjte 25% termitter ihjel?

    At vi lever i en koldere tid end normalt for de seneste 8000 år er en kendsgerning, som ikke mange “klimaeksperter” nævner, så en lidt varme klode vil være en fordel for helbred og for plantevæksten.

  3. Hvorfor mon bønder udleder ?
    Jeg ved ikke med jer , men jeg gør det fordi mine planter , skal trives , vokse sig store , og optage en masse kulstof , som jeg kan sælge og leve af ( måske via et husdyr ) . Så tillykke de har taget jeres ( og min ) bagdel igen , man regner kun udgifter , og ikke bundlinje

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept statistics cookies to watch this video.