Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde
Tønder Kommune arbejder på at blive Danmarks vildeste kommune – de kandiderer flot, når de i en pressemeddelelse den 29. september roser sig af at nedsætte CO2-udledningen ved at vådlægge tørvejord.
Regnestykket skal vendes på hovedet.
Ved at afbryde dræn i 42 hektar tidligere landbrugsjord og udlægge dem i permanent græs vil udledningen ikke falde, men stige. Når jorden får lov til at være våd og blive mere våd, men ikke fuldstændig oversvømmet, vil den stadig udlede CO2.
Hvis Tønder Kommune skal stoppe udledningen af CO2, skal jorden sættes helt under vand, det er en af forudsætningerne for at stoppe omsætningen af organisk materiale til CO2. Vådlægges det ikke helt, vil omsætningen forsætte blot med større udledning af både lattergas og metan.
Det, man gør nu, er udelukkende at indskrænke fødevareproduktionen. Og det er da helt vildt.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse dagblade samt i landbrugspressen, du kan eksempelvis se Effektivt Landbrugs netudgave HER samt Maskinbladets hjemmesideversion via linket HER).
Det må enten være en aprilsspøg eller et valgoplæg?
Hvordan vil man lede vand ind over alrealerne?
Sikkert med en elpumpe?
Rent bortset fra at metan er ren meget beskeden drivhusgas, som folk
uden kendskab til fysikkens love har udtænkt, men den er ret beskeden i følge målinger.
Man beregner drivhuseffekten via en formel, hvor man integrerer den såkaldte GWP-værdi over 100 år!
Desværre for regnestykker ødelægges metan efter ca. 10 år og danner 1 stk. CO2 og 2 vandmolekyler. Da CO2s GWP-værdi sættes til “1” og vanddamp ikke er tildels nogen GWP-værdi kan det være vanskeligt at se hvordan man kan beregne en klimaeffekt på ca. 23 gange så meget som CO2, af en klimagas 70-80 år efter den er død og borte? Jeg har forsøgt at få svar hos eksperter, men ingen kan svare, kun at når metan ødelægge så kommer andre til! Det må give en dumpekarakter!
Nej, metan absorberer varmestråler i samme område som CO2, endda med en langt mindre effektivitet, så brænd metanen i stedet for, f.eks. fra et biogasanlæg.
Klimahysteriet består fint i kredse der ikke ved, at vi i 8000 år har haft varmere klima end det vi ser i dag, men stakkels bronzealder og vikingetid, hvor der var varmere end nu.
Vel at mærke uden ekstra CO2!