Dansk Planteværn går i rette med DN’s misvisende pesticidtal

Fundene af pesticidrester i drikkevandet er på samme niveau som sidste år, og ingen overskridelser vedrører landbrugets nuværende midler

vand-fra-flaske1000x400

På baggrund af udtræk fra Jupiter-databasen hævder Danmarks Naturfredningsforening, at 2021 kan blive rekordår for fund af pesticider i drikkevandet, da der fra januar til august i 2021 er fundet pesticidrester i 63,1 procent af de indberettede analyser fra drikkevandsboringer i Danmark.

Imidlertid er der i dén opgørelse medtaget fund fra tidligere år, fremgår det af en pressemeddelelse fra Dansk Planteværn.

Dansk Planteværn – der er paraplyorganisation for de danske pesticidimportører og -producenter – pointerer, at det korrekte tal derfor er ca. 13 procent lavere, og at fundene er på samme niveau som sidste år.

I 12 procent af prøverne er kravværdierne overskredet, men ingen af overskridelserne vedrører stoffer, der anvendes i landbruget i dag, fremgår det af Dansk Planteværns artikel.

Du kan læse mere på Dansk Planteværns hjemmeside via linket HER samt i Maskinbladets onlineversion HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top