BL-formand: Der skal være fagligt belæg for udtagning af jord

Peter Kiær udtalte sig om bl.a. klimacertificering, da der forleden var møde i netværket Farmvision

peter-kiær-nummer-1

”De prøver, man har af kulstoflagrene i jorden i Danmark, er fra 70’erne. Siden er arealerne blevet udsultet, så man ved reelt ikke, om det overhovedet er klimasmart at udtage jord. Der holder vi på, at der skal være fagligt belæg for de tiltag, man gør”.

Sådan lød det ifølge Verdens Bedste Fødevarers hjemmeside fra Bæredygtigt Landbrugs formand Peter Kiær, da der forleden var møde i netværket Farmvision. Her supplerede Peter Kiær med bemærkningen om, at alle danske landmænd på den ene eller den anden måde derfor bør blive klimacertificerede.

”Der, hvor jeg og mange andre landmænd bliver i tvivl, det er: Skal man hoppe på vognen nu, eller skal man vente? Derfor skal der hurtigst muligt laves en standard, som man kan se sig selv i. Og så skal vi blive certificeret. Før regeringen stjæler vores CO2-optag”, sagde Peter Kiær.

Du kan læse mere i (slutningen af) artiklen på Verdens Bedste Fødevarers hjemmeside HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top