Vil Uffe Elbæk guldalderen? Jeg foretrækker realismen!

Man skal passe på, hvad man drømmer om, det risikerer at gå i opfyldelse – skriver Bæredygtigt Landbrugs chefjurist om kendt politikers fremtidshåb…

nikolaj-halmballer

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Jordbærvej 53, København NV

Uffe Elbæk har et interessant indlæg i Jyllands-Posten. Desværre tager han helt uden grund landbruget som gidsel, formentlig i et forsøg på at opnå støtte til sine værdier og synspunkter.

Debatindlægget går på, at udfordringerne på Nørrebro og i afviklings-landsbyen (langt mod nord) lider af en manglende (social) bæredygtighed.

Hvordan var det nu med guldalderen?

Herefter får det konventionelle landbrug med krabasken, og iscenesættelsen er, at landbruget i dag er langt fra guldaldermaleriet.

Det er stærke billeder, og guldalderen er et overraskende valg som billede på Utopia. Guldalderens fantasier er jo som bekendt blevet kritiseret voldsomt i realismen og senere i modernismen, bl.a. fordi guldalderen beretter om et ikke-eksisterende idyllisk liv.

Vi kender godt klagesangen

Så kommer klagen ellers – og vi kender den. Påstanden er, at landbruget ødelægger grundvandet, de store marker er en grøn ørken, biodiversiteten må lide, og Uffe Elbæks konklusion er, at: ”[…]Vi er tæt på at have fået et sjælløst, uetisk og uansvarligt landbrug.[…]”.

Pas på, Uffe Elbæk, hvad du drømmer om – du risikerer, at det går i opfyldelse. Og pas nu på, hvad du (politisk) besjæler. Politiske besjælinger har det med i sidste ende at føre til, at målet helliger midlet.

Hov – økologi er jo hverken mere miljø- eller klimavenlig

Eksempelvis besjæler Uffe Elbæk ofte økologien, men den økologiske produktion skal i endnu højere grad end den moderne konventionelle produktion sikre, at marken forbliver som en ”ørken”. En økolog har for alvor et incitament til store marker, så ukrudtspresset fra randområderne ikke stiger. Økologi er bestemt heller ikke mere klimavenligt end konventionelt landbrug. Ja, her er jeg realismens vogter, så forfald ikke til guldalderen som en sand reference!

Det er en billig omgang at rette kritikken mod det moderne landbrug som fællesnævner for alt det dårlige. Landbrugets rammevilkår er jo dikteret fra EU. I mere end en menneskealder har EU ført en tilskudspolitik, der har haft til formål at effektivisere og øge fødevareproduktionen. Vi kan selvfølgelig lege, at det ikke er tilfældet? Det svarer til de kræfter, der vil fjerne statuer og symboler af gamle konger og magthavere, fordi fortiden kan virke for voldsom på det realiserede menneske anno 2021?

Forslag til andre indsatsområder

Indenfor det seneste årti har EU’s landbrugsreformer givet incitament til såkaldt grønne tiltag.

I Danmark har skiftende regeringer helt bevidstløst misforstået dette, så det reelt set kun er efterafgrøder, der tillægges værdi, mens bevarelse af træer, stendiger, m.v. – altså bevarelse af (guldalderens) landskabselementer – åbenbart ikke er et indsatsområde? Her er et fornuftigt (og ledigt) standpunkt, som jeg vil opfordre Uffe Elbæk til at indtage.

Usand påstand om pesticider og drikkevand

Så kommer den med drikkevandet, hvor den usande klage er: Landbrugets planteværn er et problem for grundvandet. Faktum er dog, at mængden af de pesticider, vi får gennem vandet, er minimal, sjældent kommer fra moderne landbrugsdrift, og i øvrigt svarer i påvirkning til ét glas snaps om dagen – til deling mellem 5,8 mio. danskere… Derimod er arsen, der er naturligt forekommende, et betydeligt problem, og hvorfor ikke gøre noget ved det?

Når det kommer til landbrugsstøtten, så overser Uffe Elbæk, at hvis den globale landbrugsstøtte var væk i morgen, så ville danske landmænd smile. Det skyldes helt indlysende, at Danmark har nogle af verdens bedste og mest bæredygtige kår for at drive landbrug. Uden tilskud ville Danmark formentlig opleve et boost i landbruget – og mon ikke det ville smitte af på den grønne omstilling?

Sådan går det i det grønne Utopia

Danske landmænd finder i øvrigt masser af åndehuller til natur og biodiversitet, når altså ikke landbrugs- og naturarealer plastres til med typehuse, asfalt og motorvej. Ja, der forsvinder areal til den slags – i omfang svarende til Anholt hvert eneste år. Måske disse områder bliver fremtidens skamstøtter, som vores børn vil tage afstand fra?

Landmanden vil i det grønne Utopia forhåbentlig stadig gøre, som han plejer, nemlig pløje, så, vente, vente lidt mere, gøde, sprøjte, vente – for så til sidst at høste, så der kommer mad på bordet – og sikker velstand i de helt almindelige danske hjem!

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i både den trykte samt den digitale version af Morgenavisen Jyllands-Posten, du kan se avisens onlineudgave via linket HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept statistics cookies to watch this video.