”Vi skal åbenbart hænges til tørre!”

Politikerne har ingen forståelse for, hvordan processen fungerer for minkavlerne, lyder kritikken i Altinget

christiansborg-i-fuld-figur1000

Tiden er knap for de minkavlere, som drømmer om at starte erhvervet op igen fra nytår.

For de danske minkavlere skal have købt deres avlsdyr før 1. november.

Det fortæller minkavler Erik Westergaard, som i årevis har drevet sin minkfarm i nordjyske Gjøl, til Altinget.

”For hver dag, der går, bliver der færre tæver til rådighed. Har vi ikke fået købt nogen 1. november, så skal vi vente et år mere, fordi så er alle minkene afsat til pelsning. Vi kan jo ikke forvente, at farmerne i udlandet gemmer avlsdyrene til os, for det er jo kostbart”, siger Erik Westergaard.

Han har ikke meget tilovers for politikerne.

”Politikerne skulle have kommet med et svar for to måneder siden, men vi skal åbenbart hænges til tørre. Politikerne har ingen forståelse for, hvordan processen fungerer for minkavlerne. De burde sætte sig mere ind i, hvordan det foregår”, lyder det.

Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) udtaler, at ”det er klart, at der snart skal træffes en ny beslutning”.

Du kan – hvis du abonnerer på mediet – læse hele Altingets artikel via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top