Skarp kritik af ministerium i minksagen

Ombudsmand kritiserer, at en journalist blev nægtet at se forskellige versioner af det actioncard, der blev brugt af politiet i forbindelse med aflivningerne

dommerhammer

Minkskandalen tager nu endnu en drejning.

Folketingets ombudsmand kritiserer onsdag, at en journalist blev nægtet at se forskellige versioner af det såkaldte actioncard, der blev brugt af politiet i forbindelse med aflivningen af mink i Danmark sidste år. Journalisten burde have fået aktindsigt, hedder det.

Afvisningen skete med henvisning til, at en aktindsigt kunne skade en forventet uvildig undersøgelse – men der er ifølge ombudsmanden tale om en fejlfortolkning af loven fra Justitsministeriets side. Ministeriet er derfor nu blevet bedt om at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse i forhold til den pågældende journalist.

Den granskningskommission, der skal undersøge statsminister Mette Frederiksens rolle i forløbet, kommer i øvrigt ikke til at beskæftige sig med actioncard-delen af skandalen – her er der i stedet nedsat en advokatundersøgelse til at grave i politiets rolle omkring aflivningerne.

Du kan læse mere om den nye udvikling i sagen via artiklen fra B.T. i linket HER. Også fagbladet Journalisten beskæftiger sig med emnet HER. Det samme gør Effektivt Landbrug i teksten HER samt Landbrugsavisen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top