Nu skal der prop i det forbistrede spildevand

Man ved intet om de investeringer, man foretager i spildevandsrensningsanlæg, har nogen som helst effekt. Det holder ikke, mener Jacob Lund-Larsen

Jakob Lund-Larsen

Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug

DENNE AVIS SKRIVER intensivt om overløb af forurenet spildevand fra kommunale rensningsanlæg. Det har vi gjort i flere år. Det fortsætter vi med. For sagen stinker. Bogstaveligt talt. Heldigvis er også andre dele af pressen ved at få øjnene op for, at noget er ravruskende galt. For mens politikere og embedsfolk pr. tradition vælger at straffe landbruget, fordi vandmiljøet ikke lever op til EU’s krav om god økologisk tilstand, så storsviner byerne. Uden konsekvenser for andre end landbruget og vores miljø.

DET ER IKKE i orden. Men landbruget kan ikke vinde denne kamp for miljømæssig ligestilling alene. Som Effektivt Landbrug i denne uge har afdækket, så ved man hos selskabet Faxe Forsyning på Sjælland intet som helst om, hvorvidt de miljøinvesteringer, man foretager i sit spildevandsrensningsanlæg, har nogen som helst effekt. Det siger selskabets direktør og bestyrelsesformand.

BAGGRUNDEN ER, AT det ikke måles det mindste. Det er både himmelråbende og et brud på EU’s vandrammedirektiv, som klart kræver, der skal laves faktiske målinger af vores vandmiljø. I mere end 20 år har miljømyndigheder og staten Danmark under skiftende regeringer set stort på EU’s krav. Det er en uhørt miljøskandale. Og det kan i dén grad undre, at såkaldt miljøbevidste politikere – fuldt oplyste om tingenes tilstand – accepterer dette. Og at de gentagne gange sender aben og regningen videre til danske landmænd.

DET ER NÆPPE politiske alliancer, som dansk landbrug skal lave i denne sammenhæng. For alle partier på borgen er fedtet grundigt ind i slam og urenset spildevand, som i årtier er blevet politisk accepteret og pumpet ud i vores vandmiljø. Målestokken er millioner af kubikmeter. Landbruget skal derfor skabe alliancer med folk som direktøren og formanden for Faxe Forsyning og andre i samme position.

NOK ER NOK, bør devisen være. Spildevandsskandalen må og skal stoppes. Det er hyklerisk at dække sig ind under, at man ikke har råd. Landbruget har allerede betalt milliarder direkte for diverse vandmiljøplaner og indirekte i produktionstab på markerne. Nu må stat og borgere til lommerne, så vi kan få stoppet det giftige spildevand i at ødelægge vores natur.

GENNEM DE SENESTE 18 måneder har corona-krisen tydeligt vist os, at er sagen vigtig nok, er der ubegrænsede statsmidler til rådighed til vitale engangsinvesteringer. Vores vandmiljø er vitalt. Og spildevandsforureningen er et faktum, som har stået på i mere end en generation. Lad os nu få sat en prop i de forbistrede spildevandsoverløb én gang for alle. Ta’ nu ansvar, Christiansborg!

(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

3 kommentarer til “Nu skal der prop i det forbistrede spildevand”

  1. Torben Lindholst

    Hel klart, overløb fra rensningsanlæg skal begrænses og der skal etableres rensning for medicinrester og miljøskadelig kemi.
    Endvidere skal der være bassiner til rensning af overfladevand fra separat-kloakering
    Her er lidt om overløb fra BlueKolding https://bluekolding.dk/selvbetjening/vaerd-at-vide-om-overlob/
    Her er et lille klip af indholdet:

    Hvem udleder mest: Rensningsanlæg eller landbrug?
    Kun 1-2 procent af udledningen af kvælstof på landsplan kommer fra overløb af urenset spildevand. Landbruget står for 60-70 procent af kvælstofudledningen på landsplan. Resten af kvælstoffet stammer fra naturlig udvaskning fra jorden og fra bl.a. den almindelige udledning af renset spildevand fra byer, industrielle udledninger og spredt bebyggelse. Overløb førte i 2018 til en udledning på 715 tons kvælstof. Det svarer til omkring 1,5 procent af alle kvælstofudledningerne.

    Det spildevand, der blev renset og efterfølgende planmæssigt udledt til vandmiljøet indeholdt fire gange så meget kvælstof, i alt 3.127 tons kvælstof. Cirka en tredjedel af det fosfor, der belaster vandmiljøet kommer fra udledninger af spildevand, herunder overløb. Figuren til højre viser med gult, hvordan udledningen af kvælstof har udviklet på landsplan sig fra 1990 til 2018. Den grønne del af hver søjle er udledning af kvælstof fra de såkaldte punktkilder, i denne sammenhæng især renseanlæg. Den gule del af søjlen er udledning fra såkaldte diffuse kilder, hvor hovedparten stammer fra landbrug.

  2. Søren Grothe Petersen

    Faxe Forsynings problemer med udledning af spildevand er helt primært deres forurening af Susåen og Faxe å – og ikke havmiljøet.
    Dette kunne skribenten læse mere om bl.a. i den lokale presse.

  3. Hvor mange af Bæredygtigt Landbrugs medlemmer har en ordentlig spildevandsløsning på egen matrikel? Overløb på spildevandsløsninger sker primært under store ned ørsmængder. Dårlige løsninger som septiktank med 3 kammer løsning udleder 24/7 365 dage om året. Dem er der ca 200.000 af i spredt bebyggelse i det åbne land altså ofte landbrugsejendomme….. Det var nok et godt sted at sætte ind.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen