Ministerens gode råd har ingen gang for det praktiske landbrug

Reglerne om efterafgrøder kunne reduceres til et enkelt krav – der ville virke landbrugsmæssigt og også gøre det let for kontrollen

Demonstration i Aarhus med Ann Louise 2

Af Ann Louise Worsøe Jørgensen, cand.scient, ph.d, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Klausholmvej 56, 9460 Brovst

Efterafgrøde-ræset er ovre for i år.

Nu kommer angsten for at miste gødning (N-kvoten), fordi efterafgrøderne ikke udvikler sig med den dækningsgrad, der er krævet i ministeriets teoretiske skemaer. De søvnløse nætter slutter først 20. oktober, hvor kontrollen af efterafgrøderne stopper.

Det har været hårdt specielt her i Nordjylland, hvor vi generelt høster senere end andre steder. Så er det jo godt, at fødevareminister Rasmus Prehn er kommet med gode råd om, hvordan den enkelte landmand kan agere. Mon han også har gode råd til, hvordan de 1000-vis af gæs, der i øjeblikket fouragerer i mine efterafgrøder, ikke æder plantedækket?

Men først til etablering af efterafgrøderne.

Lad os tage fat i en konkret bedrift med 200 ha salgsafgrøder, 14,7% pligtige efterafgrøder, 30,9% målrettede efterafgrøder. Dvs. at der skal efterafgrøder i 45,6% eller 89,8 ha – for en sikkerheds skyld 92 ha. Hvordan kan vi så gøre det?

  • Hvis der skal være 92 ha efterafgrøder, betyder det tvungen 45,6% vårsæd, der ofte i disse år tørrer væk. Kikser efterafgrøderne i en kontrol, og det kan let ske, når vurderingen er baseret på et dækningskrav, er der en kvotestraf på 150 kg N x 92 ha = 13.800 kg N svarende til 69 kg N/ha på hele arealet. Kombineres det med de restriktioner, der ligger på humusjord, er der reelt ingen N-kvote til gødskning af vårsæd! Kan man ikke nå at få nedvisnet afgrøden rettidigt til høst op til den 20/8, så er den milde N-kvotestraf for sen såning 4.508 kg N/ha inkl. eftervirkning svarende til 23 kg N/Ha.

Og så må man spørge: Hvordan i alverden vil du, Rasmus Prehn, måle det i et vandløb? Vi landmænd kan måle det i næste års afgrøder.

  • Fødevareministeren har anbefalet, at man bare kan plante pil i arealet. Skal hele kravet inkl. MFO udgøres af pil, så skal der 65 ha pil til. Dvs. at 32% af arealet skal dækkes med pil, der alene giver udgifter i forbindelse med både plantning og høst.

Måske ministeren vil give tilskud til efteruddannelse i pileflet til de lange mørke vinteraftener? Tænk at kunne udskifte samtlige giftige trykimprægnerede stakitter i Danmark med sprøjtefrit, bæredygtigt og CO2-venligt pileflet. Så kan der måske blive økonomi i piledyrkning?!

  • Hvis hele efterafgrødekravet inkl. MFO skal dækkes med brak, så skal der 69 ha brak til svarende til 34% af arealet. Hvor skal vi så gøre af den organiske gødning? Er det mon bedre, at vi braklægger og dropper fødevareproduktionen på bekostning af klimaet? Hvordan kan jorden så forrentes?
  • Mellemafgrøder – er reelt ikke en mulighed i Nordjylland, da disse skal etableres 20/7, og hvis vi ikke kan nå at høste inden 20/8, er en måned tidligere, nemlig 20/7, nok heller ikke mulig.
  • Ordningen med præcisionsteknologi rækker ikke, idet kravene betyder, at 11 ha med præcisionsteknologi giver 1 ha i efterafgrøderegnskabet. Det betyder, at investeringen i den dyre teknologi kan bidrage med 18 ha efterafgrøder. Hvor er den gødning, vi kan omfordele? I øvrigt skal man huske at gemme dokumentationen i fem år. Ellers kommer måske en overgødskningssag på 2.700 kg N ved kontrollen. Ved brug af gylle er der krav om anvendelse af certificeret laboratorium til analyse af gylle. Men variationen er jo ikke i analysen, det er i gyllen. Hvis man ville dette, skulle man give 20 kg N til dem, der omfordeler gødning. Ellers giver det absolut ingen mening.
  • Brak langs søer og vandløb er reelt ikke en mulighed for flertallet uden søer og vandløb, men måske vi kan låne nogle folk til at grave grøfter i ministerierne?

Der er et par gode muligheder både for produktion og miljø – der bare ikke belønnes.

  • Tidlig såning af vintersæden, der dog skal anvendes i kombination med andet for at opfylde MFO-kravet. Det kræver dog, at landmanden kan få sin såsæd til tiden – det har knebet i år.
  • Såning af raps. Det er den bedste afgrøde til opsamling af næringsstoffer i efteråret, men tæller ikke i efterafgrøderegnskabet. Hvordan hænger denne manglende mulighed sammen med en redning af vandmiljøet?

Få nu det rigide system simplificeret. Reglerne om efterafgrøder kunne reduceres til et enkelt krav – der ville virke landbrugsmæssigt og også gøre det let for kontrollen – hvorfor vil man ikke det? Reglen skulle ganske enkelt lyde: ”Efterafgrøder skal sås, hvor der ikke sås vintersæd, og der ikke har været sene afgrøder som roer, majs eller kartofler. Såningen skal ske hurtigst muligt og på faglig forsvarlig vis efter høst.”

Eller vi konventionelle landmænd kunne få regler som økologerne – EU’s N-kvote på hele bedriftens arealer, og så kan det overvejes med en bonus til dem, der kan klare sig for mindre, så belønnes de dygtige landmænd. Alle de ledige akademikere, der nu anvendes i regelrytteriets tjeneste, vil efter disse to forslag blive guld værd i andre brancher.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Effektivt Landbrugs onlineudgave via linket HER).

Scroll to Top