Landmanden får kun en fjerdedel af, hvad forbrugeren betaler for sin mad

Fødevareproducenternes andel af prisen er endda faldet drastisk de senere år, fortæller forskere - som også sætter spørgsmålstegn ved klimaanklager mod landbruget

r_debede_kurv1000

Forbrugerne skal ikke skælde ud på primærproducenterne indenfor fødevareindustrien, hvis de er sure over høje madpriser. Det fremgår af en artikel i Landbrugsavisen, der refererer fra en undersøgelse foretaget af forskere på Københavns Universitet.

Hver gang forbrugeren betaler 100 kroner for sine madvarer, er det således blot 27 kroner, der ender hos landmanden. Og dén andel er endda endnu mindre, hvis pengene betales på en café, eller hvis varen leveres på køberens hjemadresse.

Langt den største del af madbudgettet går til alt det, der sker med mælk, kød eller korn, efter det har forladt gårdspladsen. Udgifterne til opbevaring, transport, engrossalg, detailhandel og markedsføring æder sig støt ind på landmandens andel af kagen, i takt med at vi allesammen bliver rigere og rigere.

”Vi kan se, at landmandens andel af værdikæden for fødevarer i snit er faldet mellem 16 og 38 procent i løbet af ti år”, lyder det fra Eva-Marie Meemken, som er adjunkt på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og medforfatter til studiet.

Hun fastslår i øvrigt i samme øjemed, at hun ikke forstår den uretfærdige fokus på landmandens påståede klimaudledning.

Læs hele Landbrugsavisens artikel via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top