Af Søren Gade (V), medlem af Europa-Parlamentet
Forhandlingerne om rammevilkårene for dansk landbrug er i gang, og jeg vil fremhæve to helt centrale pointer, der desværre ofte går tabt i debatten.
Det er vigtigt at understrege, at man med landbrugsforhandlingerne skal forsøge at løse klimaproblemerne og ikke bare flytte dem. Derudover er det også vigtigt, at mine tidligere kollegaer på Christiansborg forstår og anerkender den rolle, landbruget spiller for sammenhængskraften i Danmark.
Lad nu være med at miste overblikket
Klima er naturligvis højt på dagsordenen. Sådan skal det være, for klimaforandringer er en af vores tids store udfordringer. Klimakrisen kan kun løses internationalt, hvor alle tager del og ansvar – det gælder naturligvis også landbruget og den øvrige fødevareindustri.
Når det er sagt, må vi ikke miste overblikket og tro, at klimaforandringer stopper, hvis der ikke udledes drivhusgasser i Danmark.
Nej tak til udtagning af landbrugsjord
Visse aktører lægger op til en kraftig udtagning af landbrugsjord fra fødevareproduktionen – mellem 10.000 og 100.000 hektar, alt efter hvem man spørger. Jeg vil gerne advare mod denne tilgang.
Det siger sig selv, at landbruget udleder færre drivhusgasser, hvis der er landbrug på et mindre areal.
Problemet er bare, at efterspørgslen efter fødevarer ikke falder, blot fordi produktionen gør det. Folk vil stadig efterspørge fødevarer, og hvis forslagene om at udtage dansk landbrugsjord realiseres, betyder det bare, at fødevareproduktionen udliciteres til andre steder i verden.
Et rent nationalt perspektiv er meningsløst
Vi har et af de mest energi– og klimaeffektive landbrug i verden, og derfor er det fuldstændigt meningsløst at forsøge at redde klimaet ved at lade andre, og mindre effektive, producenter i andre lande stå for fødevareproduktionen. I bedste fald flytter man bare problemerne et andet sted hen, og mere sandsynligt gør man klimaproblemerne større. Det er meningsløst at have et rent nationalt perspektiv på landbrugets udledninger uden blik for vores omverden.
Man bør tage højde for, hvilke udenlandske udledninger danske tiltag giver anledning til.
Vi har brug for landmændene
Et driftigt og stærkt landbrug er helt uundværligt for at holde gang i hjulene i hele Danmark. I landdistrikterne sikrer landbruget, at der er aktivitet og beskæftigelse tæt på de mennesker, der vil bo på landet.
Ikke bare direkte på den enkelte gård, men også indirekte i de mange følgeerhverv, som er knyttet til fødevareproduktion. I 2019 var 189.000 mennesker direkte og indirekte beskæftiget i fødevareklyngen – over halvdelen uden for de største byer. I de danske yder- og landkommuner beskæftiges mere end hver tiende i gennemsnit i fødevareklyngen, og i nogle kommuner er tallet endnu højere. Man tør ikke forestille sig konsekvenserne, hvis landbruget skulle forsvinde fra nogle af disse områder.
I landbrugsforhandlingerne bør man notere sig disse tal, for ethvert indgreb, der presser landmændene yderligere, kan ikke bare føre til tab af job og levebrød, men hæmmer også beskæftigelsen i kommuner, der i forvejen kæmper med at sikre arbejdspladser.
Derfor hænger vi sammen som nation
Jeg er glad og stolt over at bo i et land, hvor folk kan mødes og komme hinanden ved, uanset hvor de bor, hvad de arbejder med, og hvor mange penge de tjener. Det kan lade sig gøre, fordi vi ikke forsømmer dele af Danmark, men derimod opretholder aktivitet og liv i hele landet.
Landbruget spiller en ufattelig vigtig rolle for livet på landet. Det mener jeg, man skal holde sig for øje i forhandlingslokalerne på Christiansborg.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
