Konservative: Landmænd skal kunne gøde markerne optimalt

Landbrugsforhandlingerne er nu officielt rykket til Finansministeriet, hvor der venter sværdslag om både økonomi og virkemidler

gødning

Der kan ikke skrues mere på indsatsen på dyrkningsfladen.

Sådan lyder meldingen fra den konservative ordfører Per Larsen – som i Maskinbladet forholder sig til, at de politiske landbrugsforhandlinger nu officielt er blevet flyttet fra Fødevareministeriet til Finansministeriet. Han kommenterer ikke bare på de kommende sværdslag om økonomien og finansieringen men gør også opmærksom på, at der er store faglige usikkerheder i de forslag, der er på bordet.

I forhold til regeringens ambitioner om at nedbringe udledningen fra dyrkningsfladen – hvilket blandt andet lige nu sker ved hjælp af meget rigide regler for tilførsel af kvælstof og med krav om etablering af enorme arealer med efterafgrøder – så mener man ikke hos Det Konservative Folkeparti, at der kan gøres mere på den front.

”Vi har en kæmpe problemstilling her. Hvis det er sådan, at vi ikke kan gøde markerne optimalt, så kommer vi til at øge importen af protein – og det er vi ikke interesseret i”, siger Per Larsen.

Du kan læse Maskinbladets artikel via linket HER, mens Landbrugsavisen ligeledes beretter om flytningen af landbrugsforhandlingerne HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top