Kan fisk, rejer og ålegræs tage fejl?

Det fynske BL-medlem Jørgen Friis sætter de igangværende landbrugsforhandlinger i perspektiv ved at gentage sit spørgsmål til en vis professor...

nyhedscover_fjorden_m_valmuer_

Af Jørgen Friis, Sarumgårdsvej 4C, Marslev

Så er landbrugsforhandlingerne i gang. De går kort fortalt ud på at fratage landbruget muligheden for at anvende den gødning, planteavlerne har brug for, ud fra en totalt forfejlet idé om kvælstofs skadelige virkning i vandmiljøet, og dernæst går de ud på at udtage de mest dyrkningssikre jorde i CO2’s hellige navn.

Og så står Fjordens Dag for døren, hvor vi sikkert igen skal høre tirader om, at det er landbrugets udledninger af kvælstof, der ødelægger forholdene i Odense Fjord.

Intet svar fra Stiig Markager

Kvælstofudledningen skal reduceres, fordi en vis professor Markager fra Aarhus Universitet har fået en åbenbaring, der siger, at de 54.000 ton, han før var kommet frem til, nu skal være 36.600 ton.

Jeg har tidligere, både her i avisen og ad andre kanaler, bedt samme Markager om at forholde sig til, at forholdene i Kertinge Nor er blevet så fine, at fisk og ål og rejer og ålegræs stortrives, selv om landbrugets markdræn løber som altid, mens Munkebos kloakvand er ført til Storebælt. En lignende iagttagelse gjorde cand.agro. Poul Vejby-Sørensen for år tilbage, da Mariager Fjord var kollapset med iltsvind og fiskedød, men i nabofjorden, Randers Fjord, var der ingen problemer på trods af, at Randers Fjord i kraft af Gudenåen har et mere end fire gange så stort landbrugsopland.

Måske fordi det ikke kan forklares…

Heller ikke dengang kom der nogle forklaringer fra forskerne i Aarhus, og det kan jeg egentlig godt forstå, da dette ikke kan forklares uden at revidere kvælstofs betydning i vandmiljøet totalt.

Og det sker naturligvis ikke, da både bevillinger og forskernes levebrød gennem mere end tre årtier har været hængt op på forklaringen om kvælstofs skadevirkning. Det vil være et gigantisk prestigetab at ændre på dette.

Som i det gamle Sovjetunionen

Det får mig til at tænke på noget, der foregik i Sovjetunionen, efter at Stalin var død i marts 1953, og alle var forvirrede over, hvad der nu skulle ske.

En foreslog, at nu var de vel nødt til at løslade alle dem, som uskyldigt sad i fængsler og fangelejre? Hertil svarede den altid elegante armenier Anastas Mikojan, at det kunne der ikke blive tale om, da befolkningen så ville opdage, at de i 35 år var blevet regeret af en flok gangstere.

Ikke for ellers at sammenligne noget med Sovjetunionen, er det dog det samme åremål, nemlig 35 år, at landbruget er blevet misregeret af denne falske kvælstofhistorie, helt nøjagtigt siden en fisker i efteråret 1986 kom i land med en spandfuld døde hummere, han havde fisket op i området ud for Kullen, hvor strømmen fra Øresund breder sig ud, og alt det tykke fra kloakvandet fra de store byer ved Øresund synker til bunds. Det var den daværende direktør for naturfredningsforeningen, David Rehling, ikke sen til at give landbruget skylden for, og der har den så stået siden.

Politikere og befolkning er for nemme at vildlede

Det vil i øvrigt, hvis jeg forstår Redfield-konstanten korrekt (N/P-7/1 på vægtbasis), kun være muligt at hæve kvælstofkoncentrationen i havet ganske kortvarigt, som f.eks. når der vælter en tank på Fredericia Havn, og 5000 ton flydende N-gødning løber ud på en gang.

Det er utroligt, at det i så mange år har været muligt at bilde både politikere og det meste af befolkningen ind, at drænvand, der løber ud med typisk 5-10 mg N/l, hvilket er fem gange under grænseværdien for drikkevand, som er 50 mg N/l, skulle kunne forurene vandmiljøet. Hele det verserende efterafgrødecirkus er også hængt op på denne kvælstofmyte.

Jeg ser frem til at få en forklaring på den fine tilstand i Kertinge Nor, men det bliver jo nok, at det er fisk og ål og rejer og ålegræs, der har taget fejl.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Fyens Stiftstidende, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside, og han har i øvrigt ligeledes sendt læserbrevet til de ansvarlige politikere, eksempelvis medlemmerne af Folketingets miljø- og fødevareudvalg).

Scroll to Top