Ingen medicinrester i dansk kød, mælk og æg

Fødevarestyrelsen frikender totalt dansk fødevareproduktion efter at have taget ikke færre end 11.500 prøver

grise1000px

Der er ingen som helst grund til for forbrugerne at frygte for medicinrester i dansk kød, mælk og æg.

Det viser ca. 11.500 prøver, som Fødevarestyrelsens laboratorium har analyseret fra kød, fisk, mælk og æg, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

I 2020 bestod Fødevarestyrelsens kontrol af prøver fra ca. 8000 svin, knap 2000 kvæg samt 1500 prøver fra bl.a. fjerkræ, fisk, æg og mælk.

”Det samlede resultat fra vores laboratorium viser, at landmænd og dambrugsejere holder sig fra brug af forbudte vækstfremmende hormoner, og at de har styr på medicinforbruget. Dyrene er fri for antibiotika og andre typer medicin og hormoner, når de bliver sendt til slagtning”, siger sektionsleder Mette Kirkeskov Sie, Fødevarestyrelsen.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens omtale HER samt i Maskinbladets version af historien HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top