”Inde på Borgen og i medierne taler man om, at landbruget er skyld i en tredjedel af det CO2-udslip, vi har i Danmark. Og det regnestykke er fuldstændig fejlagtigt”.
Så kontant lyder det fra Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, i et interview med Maskinbladet. BL-formanden understreger, at tager man alle faktorer med, får man i stedet et billede af, at landbruget spiller en særdeles positiv rolle på klimaområdet.
”De afgrøder, vi dyrker i marken, de har et CO2-optag. En god hvedemark har et optag på cirka 16 tons CO2 pr. hektar, hvor der selvfølgelig også går noget til ved at producere gødning, kemi og hjælpestoffer, som man kører med på marken, men netto bliver det til et optag på cirka 10 tons CO2 pr. hektar”, forklarer Peter Kiær.
Landbrugets klimabidrag – altså det positive af slagsen – er desværre helt fraværende i de igangværende landbrugsforhandlinger på Christiansborg. Peter Kiær opfordrer i Maskinbladet politikerne til at huske plusserne i klimaregnskabet.
Du kan læse hele artiklen i Maskinbladets hjemmesideversion via linket HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
Det er kun plusser i regnskabet, hvis den optagne CO2 udtages af biotopen, altså hældes i dybe mineskakter i stedet for at blive spist af (især) dyr (80%) og mennesker (20%)
Når det bliver spist, vender det hele tilbage til atmosfæren, noget af det endda som metan.
Jeg ved ikke, hvorfor dette falske argument bliver ved med at blive brugt af BL’s medlemmer, det er vildledende og uvidenskabeligt.
Hej Henrik. Det er jo netop det jeg siger.- biomassen bliver udledt igen hvis vi blot gør som vi altid har gjort og spørgsmålet er derfor hvordan vi bruger biomassen og ikke om den skal produceres.. du skulle nok læse artiklen inden du kommer med dine hårde kommentarer.