Hård kritik af regeringen: Hvad koster jeres landbrugsudspil af arbejdspladser?

Blå politikere langer ud efter Rasmus Prehn og Co., der åbenlyst ikke fortæller offentligheden om konsekvenserne

Rasmus Prehn 3 - foto Steen Brogaard

”Der er ingen tvivl om, at det kommer til at koste arbejdspladser. Regeringen er nødt til at sige, hvad dens politik koster, for vi skal have en idé om, hvad det betyder, når vi træffer de her beslutninger”.

Sådan lyder det i Altinget fra Dansk Folkepartis miljø- og finansordfører René Christensen – som i lighed med Venstre langer kraftigt ud efter den socialdemokratiske regerings nølen.

Kritikken går på, at regeringen ikke åbent fortæller offentligheden og ikke mindst landbrugserhvervet og relaterede erhverv, hvor mange job regeringsudspillet vil koste.

René Christensen mener således, at “det er pinligt”, at regeringen og fødevareminister Rasmus Prehn (S) ikke vil ”stå på mål for sin egen politik”.

Venstres finansordfører og chefforhandler i landbrugsforhandlingerne, Troels Lund Poulsen, bakker op i kritikken.

Han anklager regeringen for bevidst at ”mørklægge” det potentielle job-tab ved sit udspil.

Du kan læse mere i Altingets artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top