Som det igen under den seneste høst har været fremført i medierne, vil landmændene ikke længere finde sig i at blive pålagt tåbelige regler om at skulle tilså sine marker med nytteløse efterafgrøder, allerede før de har kunnet høste kornet.
Regler, hvor landmænd straffes med sanktioner og bøder, hvis de ikke overholdes. Og uanset, at det i virkelighedens verden ikke er fysisk muligt at køre en såmaskine gennem en uhøstet kornmark.
Væk med virkelighedsfjernt datotyranni
En gruppe landmænd, Agerskovgruppen, har opgivet at få politikere og embedsværk til at forstå, at det er sol, regn og kornets modenhed – og altså ikke en skrivebordskalender – der afgør, hvornår det kan høstes. Agerskovgruppen har derfor sagsøgt staten for at få efterafgrødereglernes virkelighedsfjerne datotyranni afskaffet og erstattet af virkelighedsnær faglighed, der fremmer det, der var formålet med reglerne.
I denne sag er der nu opnået et stort gennembrud i Østre Landsret, hvor dommeren har anerkendt behovet for at få andre fagfolk med indsigt i klima, miljø, natur og afgrødernes vækstcyklus til at se på de meningsløse regler. Det sker ved et såkaldt ”syn og skøn”, hvor sagens parter kan stille spørgsmål og få en fornyet afklaring og indsigt i, hvordan der kan bringes fornuft ind i en praktisk mulighed for at tilrettelægge dyrkningen af jorden, så det hverken skader miljøet og klimaet og i stedet giver landmanden reelle muligheder for at producere fødevarerne bæredygtigt. Og ikke mindst, så landmanden undgår at høste umodent korn eller tilså marken med helt eller delvis virkningsløse efterafgrøder i en uhøstet mark.
Landsretten forlanger nye faglige øjne
Den ene part i sagen, altså staten, har tidligere forsøgt at afskære Agerskovgruppens advokat Hans Sønderby Christensen, der har speciale i EU-ret, fra at få en såkaldt ”second opinion” til at vurdere visdommen i efterafgrødereglerne. Men nu har dommeren i Østre Landsret vurderet, at der skal nye faglige øjne – blandt andre Københavns Universitet som uhildet part – til at vurdere komplekset.
I faglige kredse er der for længst rejst spørgsmål ved de rigide statslige regelsæt med krav om anvendelse af efterafgrøder, der medfører, at landmanden skal bekoste udsæd og ekstra kørsler i marken med maskiner og dermed forårsage yderligere udslip af CO2, lattergas og metan til atmosfæren. I mange tilfælde uden at få opsamlet tiloversblevne næringsstoffer fra jorden og dermed reducere en eventuel nedsivning til grundvandet.
Klimauvenligt tiltag
“De nuværende krav er ikke sammenhængende og systematiske, og det strider i sidste ende også mod EU-retten. Tværtimod fører efterafgrøderne ofte til øget udvaskning, ikke til mindre udvaskning, fordi landmændene tvinges til at dyrke flere vårafgrøder, der kun optager næringsstoffer i fire af årets måneder, mens de fornuftige afgrøder som for eksempel vinterhvede og vinterraps gror og opsamler næringsstoffer i 10 til 12 af årets måneder. Omfanget af efterafgrøder er klimauvenligt og sænker generelt den plantebaserede produktion i Danmark”, siger planteavlsrådgiver Mogens Munk fra LandboSyd, der bistår Agerskovgruppen.
Jura og faglighed hånd i hånd
“Endelig lykkes det at få trykprøvet efterafgrødekravet fagligt. Den diskussion vinder vi, og derfor vinder vi også sagen juridisk, om ikke før, så i EU-retten. Det er glædeligt, at Østre Landsret nu går helt ind under huden på politikernes og embedsmændenes faglige belæg for de voldsomt dyre og miljø- og klimauvenlige efterafgrøder. Det er efter vor vurdering én stor selvmodsigelse, at efterafgrødekravene skulle være miljø- og klimavenlige”, udtaler Agerskovgruppens formand Jens Peter Aggesen, som nu glæder sig over, at jura og faglighed går hånd i hånd.
Det skønnes, at der i efteråret 2021 er udmeldt krav om etablering af 600.000 hektar efterafgrøder i Danmark.
(Ovenstående er udsendt som pressemeddelelse af Agerskovgruppen og LandboSyd, og foreningerne har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Bæredygtigt Landbrug har som bekendt gang i flere retsopgør vedrørende kvælstof og gødning, heriblandt om efterafgrøder – du kan f.eks. læse om BL’s klage over manglende miljøvurdering af efterafgrøder i artiklen HER – en klage der supplerer foreningens stævning i den store gødnings- og vandplanssag – ligesom du i artiklen HER kan læse om BL’s efterafgrøde-retssag, der er blevet “forfremmet” til Landsretten).
