Fiskere: Landbruget er ikke kvælstof-skurken

Hjemmesiden Fiskerforum.dk angriber Miljøstyrelsen for at negligere og skjule de massive spildevandsforureninger

tegning-kvælstof

Danske landmænd rammes af hårde restriktioner som følge af kommunernes spildevands-forureninger – og det er langt fra kun landmændene selv, der kan se urimeligheden i det.

Hjemmesiden FiskerForum beskriver i en artikel, hvordan Miljøstyrelsen med en hokus pokus-manøvre nærmest har tryllet årtiers spildevandsudledninger væk.

”Nogle kalder det et forsvindingsnummer eller et tryllenummer fra en ellers forstandig styrelse, mens andre – som fiskerne – kalder det vidensfordrejning og faktaforflyttelse. Men Miljøstyrelsen er dog sikker på én ting, og det er, at landbruget er den største kvælstof- og miljøsynder. Hvilket virker højest besynderligt, da man netop i disse år har fået oplysninger om, at kommunernes rensningsanlæg i årevis har udledt stadig større mængder kvælstof og fosfor”, lyder det bl.a. i artiklen.

FiskerForum afviser altså, at landbruget skulle være (den eneste) forureningssynder i det kystnære komplekse havmiljø. Der er i høj grad også andre faktorer, der spiller ind.

”Men de umiddelbare løsninger på disse problemer skal løses politisk. Politikerne må træffe de nødvendige beslutninger om, hvad der skal gøres, så vi igen kan få et rigt og mangfoldigt havmiljø, så fiskeriet igen kan blomstre op”, hedder det i artiklen.

Du kan læse hele indlægget fra FiskerForum via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top