Endelig skal statsministeren afhøres om mink

Mette Frederiksen er det sidste navngivne vidne på listen, når den såkaldte granskningskommission foretager afhøringer

mette-1

Den socialdemokratiske regering meddelte den 4. november sidste år, at alle mink i Danmark skulle slås ned – selv om der ikke var lovhjemmel til beslutningen.

Nu er der endelig sat dato på, hvornår statsminister Mette Frederiksen skal afhøres i den såkaldte granskningskommission. Det sker ifølge diverse meldinger i landbrugspressen den 9. december. Oplysningen fremgår af en vidneliste fra kommissionen – hvor det også afsløres, at statsministeren er det sidste navngivne vidne på listen. Første afhøring i sagen finder sted den 7. oktober, og der er sat tid af til afhøringer frem til slutningen af januar 2022.

Granskningskommissionen har til opgave at kulegrave regeringens håndtering af minksagen.

Landbrugsavisens artikel om vidneafhøringerne kan du læse via linket HER. Effektivt Landbrug og Maskinbladet beskæftiger sig med emnet HER og HER.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl fastslog i forbindelse med sit partis årsmøde i den forgangne weekend, at Mette Frederiksen bør stilles for en rigsret som følge af minkskandalen – dét kan du læse mere om via artiklen på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside HER.

Fra Bæredygtigt Landbrugs side er det især bestyrelsesmedlem Peter Bohsen Jensen, som har langet kraftigt ud efter Mette Frederiksen og regeringen som følge af minkskandalen. Du kan læse nogle af Peter Bohsen Jensens indspark til debatten via indlæggene HER, HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top