Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug
Erik Arvin og Jens Andersen påstår i et indlæg i Altinget den 2. september, at 70 % af fremtidens drikkevand er forurenet med pesticidrester. De to skribenter regner alt grundvand med den mindste rest af pesticider og nedbrydningsprodukter med, men dette er ikke en korrekt opgørelse.
EU’s drikkevandsdirektiv angiver ikke, hvornår drikkevand er forurenet, men til gengæld, hvornår det ikke er forurenet. Hvis der er under 0,1 mikrogram pr. liter for det enkelte stof og samlet under 0,5 mikrogram pr. liter, så er vandet at betragte som ”sundt og rent”. Det er altså ikke forurenet, hvis der er stoffer under kravværdien. I andre lande er man godt klar over, at man kan finde dybest set alt, hvis man bare leder efter små nok mængder.
De fortier, hvordan stofferne nedbrydes
Erik Arvin og Jens Andersen frygter triazoler, som findes meget i det øvre grundvand. De to politiske interessenter fortæller ikke, at de stoffer, der er i det øvre grundvand, typisk nedbrydes, før de når ned til drikkevandsmagasinerne. Det er sådan, stofferne er konstrueret, og det er en del af godkendelsesproceduren. Der kan i den sammenhæng naturligvis ikke tages højde for utætte drikkevandsboringer, men dette gælder alle stoffer.
De stoffer, der bliver fundet over grænseværdierne i drikkevandsboringer, er næsten udelukkende DMS, der hovedsageligt kommer fra biocider i plankeværksmaling, og nedbrydningsprodukter fra pesticiderne chloridazon og dichlobenil.
Disse stoffer blev godkendt i midten af 1960’erne, hvor man ikke havde krav til, at de ikke måtte udvaskes i grundvandet og krav om hurtig nedbrydning. Det skal stoffer i dag for at opnå godkendelse, så man undgår tilsvarende problemer i fremtiden. Man kan dog se, at mængden af fund over kravværdien er faldende, da de endelig er ved at blive nedbrudt.
Hvordan skal punktkilder opspores?
De to skribenter angiver korrekt, at der er store mængder pesticider nedgravet, men det er ikke rigtigt, at disse punktkilder forventes at blive opsporet og inddæmmet. Der er titusinder af punktilder med ukendt beliggenhed som følge af, at skiftende regeringer i perioden 1966-1974 forlangte, at pesticidrester blev nedgravet, hvilket i stort omfang er sket på både offentlige og private lossepladser.
Der ligger altså plastik- og metaldunke i undergrunden, der løbende vil gå i opløsning og lække både pesticider og biocider ud i grundvandet. Dette vil der intet blive gjort ved, da man ikke ved, hvor disse beholdere ligger.
Alkohol er meget farligere end pesticider
Arvin og Andersen kæder fundene af pesticider sammen med folkesundheden. Det har de intet belæg for. Ser man på det vand, der går ud til forbrugerne, så er der gennemsnitligt ca. 0,03 mikrogram pr. liter pesticider og nedbrydningsprodukter.
Samlet svarer det til, at danskerne tilsammen drikker ca. 0,35 gram af disse stoffer om dagen. Ser man på den sundhedsmæssige effekt, så svarer det efter al sandsynlighed til mindre påvirkning end en centiliter alkohol til deling mellem 5,8 mio. mennesker om dagen.
Det positive er, at selvom vi tidligere brugte langt flere og langt mindre nedbrydelige pesticider, så er den sundhedsmæssige påvirkning altså reelt lig nul.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev på Altingets hjemmeside, dén version kan du se HER. Det indlæg fra Erik Arvin og Jens Andersen, som Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør reagerer på, kan du se HER. Også Professor Emeritus Jens Carl Streibig har kommenteret sagen på Altinget, og dén tekst kan du læse HER).
