Af Rasmus Dalsgaard, chefredaktør for Maskinbladet
Endnu en gang har vejrguderne fået skylden for, at landmænd i en stor del af landet ikke har kunnet høste og så efterafgrøder inden den lovbefalede dato – 20. august.
Men det er forkert, for vejret er, som det er.
Vejrguderne har altid artet sig med skiftende vejrlig i høsten. Vejrforholdene omkring såtidspunktet – og i vækstperioden – har også betydning for, hvornår en afgrøde kan være moden og klar til høst.
Større og mindre held
Vejret har således altid spillet en vigtig rolle for høsttidspunktet, og det formår alle landmænd med større eller mindre held at leve med og håndtere.
Og i Nordvestjylland og store dele af Nordjylland er det helt normalt, at afgrøderne på mange marker først er modne og klar til høst efter 20. august.
Derfor er det forkert at beskylde vejret for at være det store problem, der umuliggør høst før 20. august. Det er selvfølgelig datoen, der er forrykt og er årsagen til de udfordringer, vi stort set hvert år oplever med at få høstet og sået efterafgrøder inden denne særlige danske dato.
En ren dansk opfindelse
Det er vigtigt at understrege, at den 20. august er en ren dansk opfindelse, og datoen har været gældende i en del år for rettidig såning af efterafgrøder. Men helt galt gik det, da fristen for at så efterafgrøder for få år siden blev suppleret med et krav om at høste inden 20. august. Og udfordringen bliver ikke mindre med krav om større arealer med efterafgrøder. Den miljømæssige logik i efterafgrøderne kan i sig selv diskuteres.
Vores fødevare- og landbrugsminister, Rasmus Prehn (S), har forsvaret reglerne og har i år nægtet at give dispensation til de landmænd, der heller ikke i år ikke kunne leve op til datoreglen.
Som formand Mao…
Dermed optræder han som virkelighedsfornægter i stil med formand Mao og andre, som i tidens løb har dikteret absurde regler og krav til befolkningen, som ikke har en kinamands chance for at leve op til den store leders diktat.
Rasmus Prehn bliver desuden ansvarlig for, at mange landmænd tvinges til miljømæssigt tåbelige handlinger i et desperat forsøg på at overholde den absurde datoregel.
I år har nogle frustrerede landmænd brugt Roundup for at stoppe væksten i en afgrøde i et håb om, at den dermed kunne tvangsmodnes og blive klar til høst inden 20. august. Og mange landmænd har høstet afgrøder, der har været alt for vandholdige og dermed ikke lagerfaste. Det har gjort en energikrævende nedtørring nødvendig, hvilket vel ikke er det mest positive bidrag til disse års klimakamp.
Desuden er det negativt for landbrugets økonomi, når datoreglen både fremtvinger ellers unødvendig sprøjtning og høst af unødvendigt vådt korn.
(Indlægget har også været bragt som leder i Maskinbladet, du kan se avisens onlineversion via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
