BL-bestyrelsesmedlem vil aflive skrækken for gødning og planteværnsmidler

Den både konventionelle og økologiske planteavler Niels Hauge Mikkelsen fortæller i Effektivt Landbrug om præcisionslandbrug

Niels Hauge Mikkelsen

Niels Hauge Mikkelsen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, står sammen med en enkelt fuldtidsmedarbejder samt en elev for driften af 573 hektar, heraf 109 der dyrkes økologisk.

I en artikel i Effektivt Landbrug fortæller den vestfynske landmand om sin passion for præcisionslandbrug.

Som noget nyt i år har han investeret i data, hvor blandt andet såmaskinen styrer kørsel og udsæd på basis af GPS fra satellit og biomassekort.

”Vi skal vise, at vi med moderne hjælpemidler som GPS fra satellit og biomassekort kan få mere ud af vores afgrøder, og at man ikke skal være så forskrækket over at bruge eksempelvis den gødning og de sprøjtemidler, der er behov for. Vi skal bare tildele det der, hvor vi ved, at det bliver udnyttet af planterne. Og den hjælp kan vi få gennem præcisionslandbrug. Jeg er ret sikker på, at det er fremtiden”, understreger Niels Hauge Mikkelsen.

Du kan læse hele artiklen via Effektivt Landbrugs hjemmeside i linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top