Af Jeppe Bloch Nielsen, formand for Danske Svineproducenter
Gør vi det rigtige, når vi binder os selv en blyklods om benet i form af alle de såkaldte ”bæredygtighedskrav”, vi stiller til os selv? Jeg tror ikke, at de krav, vi belaster vores erhverv med i Danmark, hjælper det globale klima.
Der er stor forskel på selvforsyningsgraden i forskellige lande, og på verdensplan bliver der ikke produceret for mange fødevarer. Omkring 14,5 procent af verdens drivhusgasser stammer fra produktion af fødevarer. For Danmark ligger det tal på omkring 25 procent. Eftersom Danmark er et meget effektivt landbrugsland med en stor eksport, synes jeg, det er flot, at tallet ikke er højere.
Tænk globalt, ikke nationalt
Der er nogen, der mener, at vi skal reducere vores udledning til det globale niveau. Det mener jeg ikke.
Eftersom det er det globale klima, der skal forbedres, skal vi tværtimod producere fødevarerne i de lande, hvor landbruget er mest effektivt og klimavenligt. Og danske landmænd er faktisk nogle af de bedste til at producere klimavenlige fødevarer. Vi skal også huske, at verden i 2050 har 10 milliarder munde, der skal mættes. Det må vi ikke ignorere.
Eftersom klimaet er et globalt problem, er det naivt at tro, at Danmark kan trække det tungeste læs: Placer solcelleparker i Sahara, og lad os dyrke jorden i Danmark lige så dygtigt, som vi altid har gjort. Jeg er ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil producere endda endnu mere effektivt, for det er en del af vores DNA. Og det er til gavn for klimaet.
Mere økologi er jo ikke vejen frem
I regeringens landbrugsudspil vil man have mere klimavenlighed og mere økologi. Politikere tror, der er overensstemmelse, men det er lige modsat. Økologi er mindre effektivt og dermed mindre klimavenligt – og det uanset, at der investeres store beløb i økologi. Vi skal kalde tingene ved deres rette navn, og det forsømmer vi i landbruget. Vi bliver nødt til at italesætte, hvordan tingene hænger sammen. Ellers ser jeg en fare i, at kravet om mere økologi vil betyde en reduktion i en konventionel, klimavenlig produktion. Det giver ikke mening.
Et andet skråplan er køb og salg af CO2-certifikater. Der er f.eks. virksomheder, der pynter på klimaregnskabet ved at købe skov. Det er funny-monny. CO2-certifikater er i virkeligheden de rige landes usmagelige måde at købe sig til bedre samvittighed, for reelt flytter det ikke på den globale udledning.
Faktisk svært at sælge bæredygtighed
En undersøgelse fra Dansk Industri har vist, at forbrugernes prioritering af klimavenlige fødevarer ligger på en 10. plads. Tilsvarende oplyste Danish Crown på et møde i 2019, at 9 ud af 10 af slagteriets sælgere på daværende tidspunkt oplevede, at de ikke kunne sælge historien om bæredygtighed til deres kunder.
Kort sagt er jeg bange for, at vi påfører vores erhverv uendeligt mange ulemper, der kan betyde vores ”død”, hvis vi landmænd ikke stopper vores andelsvirksomheder og Landbrug & Fødevarer i deres forsøg på at hoppe med på et politisk flop.
Vi på staldgangen skal sige stop, mens tid er, og jeg vil gerne være bannerfører.
Set fra min staldgang er det vigtigt, at vi i dansk landbrug står sammen om, at vi er dygtige, og vi har al mulig grund til at være stolte af det, vi gør.
Rank ryggen, kære kollega!
Der er absolut ingen grund til, at vi pådutter os selv dårlig samvittighed og agerer underdog: Hverken os producenter i forhold til virksomhederne og heller ikke den samlede fødevareklynge i forhold til befolkning og politikere. Tværtimod.
Kære kollega, rank ryggen, du kan være stolt af dit erhverv!
(Indlægget har også været bragt som blogindlæg på Landbrugsavisens hjemmeside, dén version kan du læse HER. Teksten har ligeledes været bragt på Danske Svineproducenters hjemmeside, se dén udgave HER. Skribenten har givet tilladelse til, at indlægget også bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
