Tåbeligt efterafgrødecirkus igen

Fuldstændig håbløs og nedværdigende argumentation over for landmandsfamilierne, der tvinges til at så efterafgrøder for vandmiljøets skyld, alt imens byerne lukker millioner af m3 urenset spildevand direkte ud i det samme vandmiljø, hvor det ikke betyder noget

knud-jeppesen

Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Jelling

TV2 Lorry om hvorfor man ikke løser spildevandsproblemet:
SE DET HER

Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor ved Institut for Vand- og Miljøteknologi ved DTU: Øresund er ‘enormt’ påvirket

”En ting er, hvordan badevandskvaliteten påvirkes. En anden er det generelle havmiljø og den måde, spildevandet påvirker fisk, havplanter og den øvrige natur i havet. Ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen, så gør udledningerne af spildevandet her fra hovedstadsområdet ikke den store forskel, for situationen i Øresund er allerede slem.”

Jo, og det siger alle de andre lande vel også – ikke så mærkeligt at der fortsat er iltsvind! Altså hvis de andre kører over for rødt kan jeg jo også lige så godt gøre det.

”Det kan godt være, at det rensede spildevand er dødt for virus og bakterier i løbet af de første få dage, men der er stadig for meget kvælstof og fosfor i vandet til, at det er godt, siger han.”

Nå en professor der indrømmer, at der er for meget kvælstof og fosfor i det rensede spildevand og så er der jo endnu mere i det urensede der udledes i mill af m3 – så det er altså ikke kun fra landbruget.

”Med alt det, der ellers bliver lukket ud i Øresund fra andre lande, er udledningen af vores eget spildevand blot en dråbe i havet”.

Så når det er samfundets kvælstof og fosfor, lort og miljøfremmede stoffer, er det kun en dråbe i havet – men når det er landbrugets ”ER TIDEN IKKE TIL AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED VANDMILJØET”. Altså det vandmiljø samfundet selv ødelægger, uden at de skal trækkes i løn til næste år – ingen bøder – for det er jo ødelagt i forvejen.

– Det er forsvindende lavt i forhold til, hvad der ellers bliver udledt. Hvis Øresund i forvejen ikke var påvirket fra hele Østersø-regionen, så ville det være skidt at udlede det her vand. Nu er havmiljøet så påvirket, at det ikke tager yderligere skade, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Jamen, hvordan pokker skader landbruget så det samme havmiljø?? For det er ikke kun Øresund der udledes store mængder – andre byer gør det samme.

Og svaret fra landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) til den appel, der er blevet fremført af landbruget og blå politikere i de seneste dage om deadline for efterafgrøder:

“Miljøgevinsten er ubetydelig ved at så efterafgrøder, hvis man sår senere. Modellen giver landmændene den bedst mulige fleksibilitet, og TIDEN ER IKKE TIL AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED VANDMILJØET”

Det er så det vi kan side og gruble over på mejetærskeren i morgen – tåbeligt…

Scroll to Top