”Hvis vi virkelig skal lagre noget kulstof i jorden, så er det med biochar”, siger Jørgen E. Olesen.
Han er ikke i tvivl om, at det er en god løsning, der vil kunne mindske udledningen af CO2 i fremtiden. Biochar eller biokoks er forkullet restmateriale fra plante- eller dyrebiomasse.
Det teoretiske potentiale kan være en reduktion på 15 mio. tons CO2-ækvivalenter i Danmark, hvis alt halmen i Danmark fra et år blevet omdannet til biochar. Til sammenligning så er det regeringens plan, at dansk landbrug skal mindske CO2-udledningen med 7,1 mio. tons i 2030 – heri inkluderes også biochar. Det gode ved biochar er, at lagrer man det i jorden, nedbrydes der måske 10 % over 40-50 år. Det er altså en løsning, der holder på CO2 meget længe til forskel for mange andre former for lagring.
”Lige nu er problemet, at det koster for meget, og nogen skal betale for det”, forklarer Jørgen E. Olesen, der mener, at det vil ændre sig på længere sigt.
”Jeg tror overhovedet ikke, at det er for dyrt. Jeg tror, at det i sidste ende bliver en af de billigste løsninger”, siger han optimistisk.
Godt for landbruget
En af grundene til, at han mener, at det er en god løsning er, at biochar faktisk vil kunne have en positiv betydning for landbrugsjorden.
”Det kan forbedre den vandholdende evne på nogle af vores sandjorde og måske give et lidt højere udbytte”, siger han.
En af grundene til, at det kan give et bedre udbytte er, at det kan fungere som gødning.
”Hvis man laver det af gyllefibre, så vil man kunne opkoncentrere noget af fosforen i biokullet, så det reelt kunne være en fosforgødning, der kunne bruges, hvor jordene har brug for fosfor”, forklarer Jørgen E. Olesen.
Han mener ikke, at reduceret jordbehandling vil have en reel klimaeffekt. Det opbygger mere kulstof i det øverste lag, men der bliver tilsvarende opbygget mindre længere nede.
BL vender tomlen op
Hos Bæredygtigt Landbrug er direktør, Hans Aarestrup, positiv.
”Der er ingen tvivl om, at biochar har potentiale til både at binde en masse kulstof i jorden og forbedre jordens dyrkningsevne. Mange af vore landmænds marker vil helt sikkert stå klar til at tage imod biochar”, siger han.
Han ser dog de økonomiske realiteter som en faktor, der kan forhale processen med at indføre biochar i stor stil.
”Udfordringen bliver at få gjort processen så billig, at den kan konkurrere med andre løsninger”, siger Hans Aarestrup.
Han håber, at der vil være den politiske vilje til at lave investeringer i den forskning, der kan gøre biochar til en klimaløsning, der ikke bare kan bruges i Danmark, men også internationalt.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
