Af Jørgen Lund Christiansen, Skanderborg, journalist og foredragsholder
Hverken det offentlige, industri, landbrug eller borgere skal have lov at forgifte vores grundvand. Tak til Stiften for at lægge spalter til en dialog herom. Til Niels Jørgen Sørensens og Alfred Borgs sammenskrivning af gentagelser 6. august herom blot dette: Genlæs Gunner Bucks oplysninger 27. juli her på siderne og Jens Peter Aggesens indlæg i avisen Danmark 4. august om forbud mod kaffe, kål, radiser og peberrod, før det kommer på tale at forbyde glyphosat. Jeg vil koncentrere mig om jeres afsluttende økologi-fanfare:
Forbrugere, som ønsker økologi, skal have tilbuddet – men på markedets betingelser. Jeg vil ikke over skat og supermarkedernes kalkulationsforvridning bidrage til en produktionsform, som ikke klarer fremtidens krav, når det gælder miljø, biodiversitet, CO2-udledning og evne til at føde 10 milliarder mennesker i 2050, fire gange så mange som i 1950.
Øko-afviklingen er i gang. I Sverige faldt salget i 2020 for andet år i træk. Til trods for at 11,3 pct. af Danmarks landbrugsareal er omlagt til økologi, har sektoren kun to pct. af vores fødevareeksport. Efter fem år med økologi vil Krenkerup Gods gøde og sprøjte optimalt igen. Flere følger efter. Årsag: Fra 2022 skæres i den mængde konventionel gødning, som økologerne må bruge. For nylig fortalte jeg en lærd universitetskvinde, at økologer gøder med indkøbt konventionel gylle. ”Du lyver, selvfølgelig bruger økologer ikke ”giftig” gylle”, sagde hun. Høj uddannelse er ingen garanti for viden. Udpinte jorder giver ingen høst. En øko-hvedemark yder kun det halve af den vidensbaserede afgrøde. Det er naturfrås. Også fremadrettet vil økologer, nu i mindre mængde, gøde med fosfor og kvælstof fra konventionelle naboers gylletanke. Hvorfor ved den brede befolkning ikke det? Og hvorfor er bl.a. følgende ikke almen viden:
- Økologer må – ukontrolleret – sprøjte med pesticider baseret på bakterier og plantegifte, der kan være skrappere end kontrolleret kemi.
- Økologer pløjer samt harver og strigler afgrøderne med traktose og unødigt dieselforbrug samt CO2-udledning til følge. Vibers og lærkers jordreder ødelægges.
- Vidensbaserede landmænd er i gang med at lægge om til conservation agriculture, CA, eller pløjefrit landbrug. Mindre dieselforbrug er godt for biodiversitet og klima og muliggør kulstofoptag i jorden.
- Det har kostet milliarder i statsstøtte at omlægge til økologi på langt mere end de 300.000 hektar, der er tilbage efter Krenkerup Gods’ og mange andres farvel og tak.
- Uden tilskud er der på få år etableret 500.000 hektar CA-landbrug. En forudsætning for at fortsætte denne positive udvikling er adgang til ukrudtsbekæmpelse med et af vore mest skånsomme sprøjtemidler, glyphosat.
- Smågrise-dødeligheden i økologisk frilands-grisehold er 50 pct. større end i vidensbaseret landbrug.
Jeg har planlagt og forestået 40 landbrugsfaglige studierejser til en række lande på seks kontinenter og deltaget i 20 internationale kongresser for landbrugsjournalister, ligeledes på alle kontinenter, bortset fra Antarktis. Jeg kan betro Sørensen og Borg, at Danmark hører til i den absolutte top, når det gælder fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, miljø, natur, biodiversitet og klimatiltag. Mere økologi vil undergrave denne position, alene fordi det kræver større areal – i Danmark eller andet sted – at indføre en produktionsform, som yder det halve af det mulige.
I dag kan vi måle ”gift” i nanogram, milliardtedele af et gram. Et cigaretskod smidt på jorden vil vise nikotin i grundvandet om 40 år – i en aldeles ligegyldig mængde, sundhedsmæssigt set. Nul gift findes ikke. Punktum! Men vi har godt og sundt drikkevand i hanen – og INGEN er døde af at drikke det.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Aarhus Stiftstidende. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
