Klimapotentialet i lavbundsjorde er ukendt

Forskerne ved ikke, hvor stort et areal der kan tages ud, eller hvor meget det egentlig vil betyde for udledningen af CO2, ifølge professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet

Jørgen E. Olsen til Augustus

Udtagning af lavbundsjorde har været et stort emne i klimadebatten, men det er stadig ukendt, hvor meget det egentlig vil betyde for udledningen af CO2 at udtage disse arealer. På spørgsmålet om, hvor stort et areal, man kan tage ud, svarer professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, at der i virkeligheden ikke er nogen, der ved det.

”Man kan i virkeligheden diskutere, hvad er det nuværende omfang af disse lavbundsjorde. Den kortlægning vi har er jo baseret på prøver, der blev taget for 20 år siden. Siden da er en del af det organiske stof i jorden forsvundet. Så det er formentlig ikke alle af dem, der stadig kan karakteriseres som organiske jorde”, siger han.

Han mener, at der stadig er et stort areal tilbage, men formentlig ikke så meget som kortlægningen fra 1990’erne tydede på. Der har ellers været mange politiske bud på det præcise areal, der bør tages ud – mellem 30.000 hektar og flere hundrede tusind. Det til trods for, at der altså ikke er en konkret viden om, hvor meget der egentlig kan tages ud.

Effekten er ukendt

Det er ikke kun størrelsen af det potentielle areal, der er ukendt. Der er også manglende viden om, hvor meget det vil betyde, hvis man tager jorden ud af drift. Der mangler ifølge Jørgen E. Olesen forskning, som fortæller, hvor meget CO2, der bliver udledt fra arealerne, og dermed også, hvor meget det vil reducere udledningen at sætte dem under vand.

”De jorder med mellem 6-12 % kulstof, der har vi egentlig meget dårlig viden om, hvor stor CO2-udledningen er fra dem. Det er en anden ting, som vi har sat i gang, men der nok et par år, før det er fuldt afklaret. Vi ved ikke, hvor meget de betyder. Det vil have betydning for, hvordan der vil blive prioriteret”, fortæller han.

Derfor er man i gang med et projekt, hvor man laver nye prøver for indholdet af kulstof i jorden. De hidtidige prøver viser allerede, at en del af kulstoffet er forsvundet, hvilket passer fint med det Jørgen E. Olesen forventede på forhånd.

Samtidig med, at forskerne tager prøver for, hvor meget kulstof der er i jorden, laver de også prøver for, hvor højt vandet står. Dette er nødvendigt, da effekten naturligvis bliver mindre, hvis arealerne i forvejen er delvist oversvømmede.

”Der hvor vandstanden i forvejen står højt, vil udledningen heller ikke være ret stor. Det skal vi heller ikke prioritere til udtagning. De skal bare blive som de er”, siger Jørgen E. Olesen.

Grænsen er fornuftig

Når der er under 6 % kulstof i jorden, så bliver det slet ikke regnet som organisk jord. Dette har været til debat, men adspurgt om, hvorvidt det er det rigtige niveau, som man har lagt for organiske jorde, svarer Jørgen E. Olesen:

”Jeg tror, at den ligger nogenlunde rigtig for at afgrænse tingene på fornuftig vis. I virkeligheden ligger det største areal af de organiske jorde på mellem 6 og 12 %. Så er det lidt ærgerligt, at vi ikke ved, hvor meget de betyder udledningsmæssigt”.

Indsamlingen af nye data er et omfattende arbejde, og der vil gå et års tid eller to endnu. Lige nu er prøvetagningen i gang, og det vil fortsætte ind i 2022.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept statistics cookies to watch this video.