Jørgen E Olesen: landbrugets argumentation er korrekt

Opfattelsen at forkerte klimatiltag vil kunne medføre, at produktionen blot flytter til andre lande, der har et højere klimaaftryk, er korrekt, mener professoren

Jørgen E. Olsen til Augustus

Det er gennem teknologiudvikling, at dansk landbrug skal reducere sit klimaaftryk. Det mener Aarhusprofessorerne Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, og Peter Lund fra Institut for husdyrvidenskab. Det gav de udtryk for i P1 Orientering i går tirsdag. Baggrunden for udsendelsen var IPCC’s netop udkomne rapport om klimaet. Fokus var på landbrugets udledning af drivhusgasser – især metan fra køer. Danske køer udleder op til 700 liter metan, der er 28 gange kraftigere end CO2. Men det nytter ifølge Jørgen E. Olesen ikke at fjerne dansk landbrugsproduktion. Studieværten spurgte til, om landbrugets forsvar for dansk fødevareproduktion er korrekt:

”Argumentet er todelt. Dels vil produktionen flytte til udlandet, fordi der stadig er en efterspørgsel på varerne, og dels er dansk landbrug det grønneste i verden. Så når man griber ind, så flytter det ikke bare til udlandet – det flytter også til en mindre bæredygtig produktionsform. Har landbruget ret i begge dele af det argument?”

Hertil svarede professoren:

”Ja, det tror jeg, at de langt hen ad vejen har. Vi har fortsat en global vækst set i fødevareforbruget, og det går også i retning af en mere animalsk efterspørgsel. Danmark hører til blandt de mest grønne. Vi har nabolande, der ligger nogenlunde på samme niveau. Men skærer vi ned i vores produktion, så er det næppe der, produktionen flytter hen”, sagde Jørgen E. Olesen.

Han pegede på, at nabolandene har samme problemstilling, så produktionen vil måske flytte til Østeuropa.

Innovative løsninger

Professoren mener, at kampen for klimaet går gennem forbedrede produktionsmetoder.

”Det kræver udvikling af nye teknologier, hvis det her skal lykkes. Der er allerede noget på paletten, men det hjælper os måske kun 20-30 % af vejen”, forklarede Jørgen E. Olsen.

Han mener, at der er brug for en enorm indsats på teknologiudvikling. Danmark producerer fødevarer til 3-4 gange så mange mennesker, som vi er indbyggere. Samtidig pegede han på, at de teknologier, vi udvikler i Danmark, kan bruges mange andre steder i verden.

Professor ved Institut for husdyrvidenskab Peter Lund argumenterer også for, at løsningen ligger i et effektivt landbrug.

”Det er som at køre i bus. Vi ved godt, at når man kører i en bus, så udleder man mere kuldioxid end en personbil. Men regner man pr. passager, så er der ingen tvivl om, at det er mere klimavenligt at køre i bussen. Den danske malkeko er bussen”, sagde Peter Lund.

En god dansk ko producerer 50-60 liter mælk om dagen, mens en ko i Afrika kun kommer op på 4-6 liter mælk. Derfor er den danske ko mere klimaeffektiv end den afrikanske, selvom den udleder mere metan.

”Det gælder om at have så få køer til at producere den mængde mælk, der bliver efterspurgt, fordi der ligesom er en startomkostning ved at have en ko. En ko der ikke producerer mælk overhovedet – nul liter, den laver stadigvæk metan”, sagde Peter Lund.

Han forklarede, at den første liter derfor er ”dyr” klimamæssigt, mens liter nummer 60 er ”billig”.

Der er ifølge Peter Lund en række tiltag, der kan bane vejen for en mere klimavenlig produktion. Han mener, at køer i Afrika skal producere mere mælk. Samtidig skal vi forske i tilsætningsstoffer til foderet, så der bliver dannet mindre metan i køernes maver. Men også i avlen skal landbruget tænke anderledes.

”Vi skal avle efter de køer, der laver mindre metan, fordi den her evne til at lave lidt metan og meget mælk er arvelig”, sagde Peter Lund.

Du kan høre indslagene med de to professorer her:

Jørgen E. Olesen

Peter Lund

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

2 kommentarer til “Jørgen E Olesen: landbrugets argumentation er korrekt”

  1. Henrik Fleischer

    Fejl. Vi skal holde op med at lave køer og grise. I kan ikke reparere mere. giv det gammeldags lort op og lav noget, I vil blive husket for som dem, der gjorde verden bedre. Glem det gamle, glem de fejl, I troede på var godt, glem markedet, glem de forkerte måder at producere på. glem de tåbelige ideer om, at vi bare skal producere som vi altid har gjort, for det har vi ikke altid gjort.
    Tænk på, at I kan blive husket som dem, der ændrede verden, vi har jo ikke brug for særligt meget animalsk protein, så ændr det. Vi vil elske jer for det.

    Og glem ikke jeres børn. De vil spørge jer, hvad I gjorde forkert.

    Kærligst,

    Henrik Kofod Fleischer

  2. Jørgen Olesens argumenter er ikke korrekte, metans drivhuseffekt er ret beskeden.
    Hvorfor tager alle i klimapanelet fejl?
    Årsagen er ret simpel, men beregner oftest klimagassernes beregnede GWO-værdi (Global Warming potentiale) over 100 år.
    Problemet er blot, at metans levetid kun er ca. 10 år, den omdannes til 2 vanddampmolekyler og en CO2. Da vanddamp ikke er tildelt nogen GWP-værdi, ja så regner man videre på e gammel integrationsformel over normalt 100 år, d.v.s. man regner videre på en drivhuseffekt fra en klimagas der forlængst er død og borte!
    I stedet for at skrotte formlen fortsætter man beregningerne, hvilket får en til at tænke over H. C. Andersen eventyr “kejserens nye Klæder”.
    Ser man alene på klimafysikken, så er metans absorptionsområde totalt dækket af vanddamp, desuden er metans effekt noget lavere.
    At metan absorberer varmstråling langt udenfor det område i spektret, hvor varmestråling kam forlade Jorden, det er en anden sag.
    Det er ikke husdyrene, der leverer mest metan, det meste stammer fra olieudvindingen, rismarker og regnskoven udleder enorme mængder.
    Men som altid skal det hele læsses af på landbruget herunder husdyrholdet, som sikrer at der kan drives vekseldrift.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.