Af Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev
Tak til AgriWatch for at give mig lejlighed til at kigge ind i krystalkuglen på dansk landbrugs vegne.
Det er altid både sjovt og lærerigt at stoppe op og gøre sig nogle tanker om erhvervets fremtid, og her er mit bud på, hvordan virkeligheden ser ud for ”dansk landbrug anno 2030”:
Negativ trend er blevet vendt
Om ni år er det kun de allermest hardcore venstreorienterede – som endelig er kørt ud på et sidespor i dansk politik – der taler om at nedlægge konventionelt landbrug, udtage landbrugsjord samt nedbringe husdyrproduktionen her til lands.
Alle andre forstår langt om længe, hvilken katastrofe det potentielt kunne blive for landmanden, mejerierne, slagterierne, transportsektoren, livet på landet og ikke mindst for samfundsindtjeningen, da trenden på et tidspunkt var ved at gå i retning af mindre fremfor mere produktion. Der vil dog stadig være plads til økologien, der – som en niche – vil leve fint side om side med det øvrige moderne og videnbaserede landbrug.
Bred forståelse for erhvervets betydning
Endnu vigtigere:
Der hersker i 2030 en bred forståelse af, at jorden er vores vigtigste ressource og har brug for alt andet end undergødskning for at opretholde humuslaget. Der er udstrakt enighed om, at en intensiv drift af vore landbrugsområder giver bedre plads til biodiversiteten udenfor disse arealer – og at det ligefrem gavner det globale CO2-regnskab at producere fødevarer i et land, hvor vi gør det så miljø- og klimavenligt som i Danmark. For allerede op til 2021 beviste vi jo med mindskning af CO2-udledning og topplaceringer på internationale klimahitlister, at danskerne er frontrunners på dette felt.
Gode personlige erfaringer
Herhjemme på min egen bedrift – Storgården i Faxe Kommune på Sjælland – har jeg allerede her i år 2021 gjort en personlig indsats for at bidrage til klimakampen:
Foderet til grisene er udnyttet 30 % bedre end for 20 år siden, og den teknologiske udvikling har for længst gjort, at ingen gødning går til spilde på mine marker, og at mine udbytter er steget 25 % i de foregående år – endda med langt mindre input. Gyllekøling er allerede på dette tidspunkt med til at reducere ammoniakudledningerne på mit landbrug. Mine maskiner bruger halvt så meget brændstof. Og vi anvender allerede i dag både GPS-teknologi og graduering af gødning til dyrkningsfladen. Jorden bliver heller ikke pløjet mere, da vi sparer energi og hjælper klimaet ved kun at harve.
Innovativ udvikling
Op til 2030 er der – forudser jeg – sket meget mere på videnskabs-fronten. Robotteknologien har skabt selvkørende maskiner, der renser for ukrudt og er i stand til at sætte bl.a. mikroorganismer ind mod eksempelvis lus. Planteforædling af forskellig slags har gjort adskillige kornsorter decideret resistente overfor de væsentligste plantesygdomme. I øvrigt fortsætter udviklingen med generelt at få mest muligt udbytte ud af mindst mulig indsats.
Faktisk kan vi til dén tid glæde os over en planteavlsproduktion, der klimamæssigt går i nul. Landbrugets andel af samfundsøkonomien er desuden, i modsætning til de flestes forudsigelser, blevet større – og vi bidrager i øvrigt også i endnu højere grad til energiproduktionen i form af biogas samt biomasse til brændstofproduktion.
…og så bliver vi omfavnet!
Vi danske landmænd er jo allerede i det herrens år 2021 i fuld gang med den grønne omstilling.
I år 2030 – lyder min forudsigelse – vil klimaaktivister ligefrem omfavne bønder som mig. Endelig forstår de, at landmændene er de ægte klimahelte!
(Indlægget har ligeledes været bragt på www.agriwatch.dk i anledning af mediets sommerserie “dansk landbrug anno 2030”. I dén version fungerer Peter Kiærs input dog mere som svar på konkrete spørgsmål – dén udgave kan du, hvis du abonnerer på AgriWatch, se via linket HER. Du kan også læse Bæredygtigt Landbrugs hjemmesideversion af de selvsamme spørgsmål og svar i linket herunder).
“I år 2030 – lyder min forudsigelse – vil klimaaktivister ligefrem omfavne bønder som mig!”
