Hvordan tror du, dansk landbrug i 2030 har forandret sig i forhold til nu?
“Om ni år er det kun de allermest hardcore venstreorienterede – som endelig er kørt ud på et sidespor i dansk politik – der taler om at nedlægge konventionelt landbrug, udtage landbrugsjord samt nedbringe husdyrproduktionen her til lands. Alle andre forstår langt om længe, hvilken katastrofe det potentielt kunne blive for landmanden, mejerierne, slagterierne, transportsektoren, livet på landet og ikke mindst for samfundsindtjeningen, da trenden på et tidspunkt var ved at gå i retning af mindre frem for mere produktion. Der vil dog stadig være plads til økologien, der – som et alternativ – vil leve fint side om side med det øvrige moderne og videnbaserede landbrug.
Der hersker i 2030 en bred forståelse af, at jorden er vores vigtigste ressource og har brug for alt andet end undergødskning for at opretholde humuslaget. Der er udstrakt enighed om, at en intensiv drift af vore landbrugsområder giver bedre plads til biodiversiteten udenfor disse arealer – og at det ligefrem gavner det globale CO2-regnskab at producere fødevarer i et land, hvor vi gør det så miljø- og klimavenligt som i Danmark.
Hjemme på min egen bedrift har jeg allerede her i år 2021 gjort en personlig indsats for at bidrage til klimakampen: Foderet til grisene er udnyttet 30 pct. bedre end for 20 år siden, og den teknologiske udvikling har for længst gjort, at ingen gødning går til spilde på mine marker, og at mine udbytter er steget 25 pct. i de foregående år – endda med langt mindre input. Gyllekøling er allerede på dette tidspunkt med til at reducere ammoniakudledningerne på mit landbrug. Mine maskiner bruger halvt så meget brændstof. Og vi anvender allerede i dag både GPS-teknologi og graduering af gødning til dyrkningsfladen. Jorden bliver heller ikke pløjet mere, da vi sparer energi og hjælper klimaet ved kun at harve.
I år 2030 – lyder min forudsigelse – vil klimaaktivister ligefrem omfavne bønder som mig”.
Hvordan tror du, ny teknologi har vundet indpas i dansk landbrug i 2030?
“Op til 2030 er der – forudser jeg – sket meget mere på videnskabsfronten. Robotteknologien har skabt selvkørende maskiner, der renser for ukrudt og er i stand til at sætte bl.a. mikroorganismer ind mod eksempelvis lus. Planteforædling af forskellig slags har gjort adskillige kornsorter decideret resistente overfor de væsentligste plantesygdomme. I øvrigt fortsætter udviklingen med generelt at få mest muligt udbytte ud af mindst mulig indsats. Faktisk kan vi til dén tid glæde os over en planteavlsproduktion, der klimamæssigt går i nul. Landbrugets andel af samfundsøkonomien er desuden, i modsætning til de flestes forudsigelser, blevet større – og vi bidrager også i endnu højere grad til energiproduktionen i form af biogas samt biomasse til brændstofproduktion”.
Regeringen har en målsætning om at fordoble det økologiske landbrugsareal i 2030 (knap 12 procent i 2020). Tror du, det mål bliver indfriet?
“Nej – for det er, i modsætning til hvad mange politikere tror, markedets efterspørgsel, der styrer udbuddet og produktionen, ikke hvad man fra centralt politisk hold får af gode ideer. Og som det tydeligt fremgår af vores eksporttal, så er der ikke den store økologiske efterspørgsel udenfor vort kongerige. Selv økologisk produktion kræver i øvrigt næringsstoffer til afgrøderne – så der er altså også en grænse”.
Mener du, at Danmark bør reducere i antallet af husdyr frem mod 2030? Hvorfor/hvorfor ikke?
“Overhovedet ikke. Prognoserne på det internationale marked fortæller om en større og større kødefterspørgsel i årene, der kommer. Og det vil være uanstændigt og uansvarligt – ja, jeg vil kalde det fuldstændig vanvittigt – ikke at producere det kød, hvor vi kan gøre det mest miljø- og klimavenligt. Og det er her i Danmark. Den internationale efterspørgsel stopper jo ikke, fordi politikerne i Danmark får fikse idéer. Men kommer der en efterspørgsel efter planteproducerede fødevarer som alternativ til kød, så producerer vi naturligvis også dét, da dansk landbrug er og altid har vist sig at være omstillingsparat”.
Hvad er den vigtigste diskussion, dansk landbrug skal tage frem mod 2030?
“At vi ikke går på kompromis med godt landmandskab og høj faglighed – og ikke går efter halvdårlige aftaler blot for at undgå de heldårlige. Jeg tror, at de fleste ved, hvor de har Bæredygtigt Landbrug i dén diskussion”.
(Disse spørgsmål og svar er bragt på hjemmesiden www.agriwatch.dk som et led i mediets tema om dansk landbrug anno 2030, du kan – hvis du abonnerer på AgriWatch – se hele dén version via linket HER. Peter Kiærs indspark til denne debat er også formuleret som et læserbrev, dén udgave kan du læse i linket herunder).
